Bornholm skal i front med bæredygtig mad

Et tilsagn om økonomisk støtte på 365.000 kr fordelt på to år fra regionskommunen sikrer, at Bornholm kan komme helt i front med bæredygtige spisesteder og grønne madoplevelser. 

Louisekroen i Bølshavn – et af øens fremragende spisesteder. .(Foto: Torben Ager)

 

Bornholm skal være bæredygtig. Ikke kun af ord – men også i handling. Både fordi vores børns og børnebørns fremtid afhænger af vores evne til at bringe bæredygtighed fra marken og stalden og helt ind på tallerkenen.

Men også fordi nye forbrugere og gæster ser dagens lys. Bæredygtighed vil i fremtiden både være “a reason to go”, og “a reason to buy”. Derfor er der etableret et samarbejde mellem HORESTA, Destination Bornholm, Gourmet Bornholm og Bornholms Landbrug & Fødevarer om at udvikle de bornholmske fødevareoplevelser i en bæredygtig retning. For selvom mange i turismeerhvervet allerede tænker bæredygtigt, så er antallet af certificerede spise- og overnatningssteder lille på Bornholm.

Turisme og fødevarer

Borgmester Winni Grosbøll, siger:
“Jeg er glad for, at vi ad denne vej kan bidrage til at to af øens vigtigste erhverv, nemlig turisme og fødevarer, er med helt i front, når det handler om bæredygtighed. Det er helt i tråd med kommunalbestyrelsens arbejde for at skabe flere jobåbninger, at vi er det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder – og at vi handler bæredygtigt. ”

Formand Lars-Ole Hjorth-Larsen, Bornholms Landbrug & Fødevarer. siger:
“Vores fødevareproducenter – store som små – er parat til at levere både lokale og økologiske råvarer til grønne spisesteder og bæredygtige madoplevelser. Vi er klar”.

Formand Benny Schou, HORESTA-Bornholm, siger:
“Branchen er trængt af Covid-19. Men jeg håber alligevel, at mange vil tage i mod projektet som en mulighed for at kigge ind i den tid, som kommer efter Covid-19. Bæredygtighed får betydning, når vores fremtidige gæster vælger spise- og overnatningssted”.

Konkrete mål 

Målet er, at alle bornholmske fødevarevirksomheder får viden om og inspiration til, hvordan de kan arbejde med bæredygtighed. Specifikt er målet for 2021 og 2022, at mindst to til tre spisesteder på Bornholm bliver certificerede som “Green Restaurant” og får det økologiske spisemærke, og at tre til fire spisesteder herudover bliver screenet, således at “Green Restaurant” og “Det økologiske spisemærke” kan opnås på kort sigt.

Herudover udvikles og afprøves 10 bæredygtige madevents sammen med fødevareproducenter og Gaarden/Gourmet Bornholm til glæde for bornholmere og tilrejsende gæster.

Ønsket om bæredygtige spisesteder på Bornholm bunder i et bredt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm, Business Center Bornholm, HORESTA, Gourmet Bornholm; Center for Regional og Turismeforskning, BOFA og Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Du vil måske også synes om

Bornholmsk succes på fodboldbanen

FODBOLD: De tre bornholmske fodboldhold U16 Piger, U16 Drenge og U14 drenge bare vinder og vinder. Lover fantastisk for fremtiden for fodbolden på Bornholm – hvis de unge talenter bliver hjemme Det går forrygende for de tre ungdomshold U16 Piger, U16 Drenge og U14 Drenge i Elite Bornholm. Der er

Læs mere »

“Rejsevejen til Bornholm” nomineret til fornem pris

TURISME: Destination Bornholms kampagne ”Rejsevejen til Bornholm” er nomineret til hovedprisen for Bedste Kampagne ved Influenced Awards 2026. Her er det lokale destinationsselskab kommet i fornemt selskab med nogle af landets allerstørste brands.   IKEA, Coca Cola, Matas og Destination Bornholm. Det er de fire nominerede til hovedprisen for Bedste

Læs mere »

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »