.jpg)
SUNDHED: Dansk Råd for Genoplivning lancerede for et år siden konceptet “Hjertesikker Zone.” På et år er der blevet oprettet knap 50 Hjertesikre Zoner, men der bør være mange flere, mener eksperterne bag indsatsen. I dag er dog langt over 200 hjertestartere på Bornholm, men det er en god idé at blive certificeret, mener Dansk Råd for Genoplivning. Bornholms Lufthavn er certificeret “Hjertesikker Zone.”
Der lyder nu en klar opfordring til, at flere virksomheder, foreninger og institutioner på Bornholm bliver “Hjertesikre Zoner” og dermed bidrager til at øge trygheden i lokalsamfundet.
I en Hjertesikker Zone er den nødvendige hjælp lige inden for rækkevidde, hvis en person falder om med hjertestop, og det øger chancen for overlevelse. I dag er der kun en Hjertesikker Zone på Bornholm, og det er i lufthavnen. Det betyder dog så langt fra, at der kun er en hjertestarter på øen: Der er over 250, og det er rigtigt godt, men med nogle få yderligere skridt kan man også blive certificeret.
I stedet for sommerfest og julefrokost i coronaåret 2021 besluttede personaleklubben hos el-installationsvirksomheden Axel Sørensen i Rønne således i stedet at bruge pengene til en hjertestarter, der nu er hængt op på facaden ved virksomheden.
Chance for overlevelse
Ved hjertestop uden for hospital er tilgængelige hjertestartere og mennesker, der hurtigt træder til, med til at øge chancen for overlevelse. Genoplivningsområdet har gennemgået en rivende udvikling de seneste 20 år, og der er på kort tid etableret en landsdækkende Hjerteløberordning og et nationalt Hjertestarter-Netværk, der integrerer de mange hjerteløbere og hjertestartere i den præhospitale praksis.
Konceptet Hjertesikker Zone er med til at fortsætte denne udvikling, så endnu flere danskere overlever hjertestop uden for hospital. I dag overlever 14 pct. et hjertestop, men målet er, at 18 pct. skal overleve et hjertestop uden for hospital i Danmark.
Enkelt og gratis
“Man skal godkendes til at være Hjertesikker Zone, men det er ret enkelt og gratis at blive certificeret. For at blive godkendt som Hjertesikker Zone skal man basalt set have en funktionsdygtig hjertestarter, der er døgntilgængelig, og så skal der være medarbejdere – lønnede eller frivillige – som er uddannede i hjertelungeredning, siger Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.”
Ni kriterier
På hjemmesiden Hjertesikkerzone.dk kan man læse mere om de ni kriterier, man som Hjertesikker Zone skal opfylde, og som ifølge eksperterne kan være med til at øge overlevelsen efter hjertestop. Det er bl.a. at uddanne medarbejderne i livreddende førstehjælp samt at have en døgntilgængelig hjertestarter, som er registreret på Hjertestarter-Netværket.
Idræt og forlystelse
Steder som f.eks kulturinstitutioner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, grundejerforeninger, lufthavne og virksomheder, der har et geografisk afgrænset område, kan blive Hjertesikre Zoner. Og som en Hjertesikker Zone er man ikke alene med til at øge chancen for overlevelse, men også trygheden i lokalsamfundet.
“Man arbejder flere steder i verden med begrebet Hjertesikre Zoner og har gode erfaringer med det – både i forhold til hurtig hjælp med hjertestarter og det, at man som borger eller bruger af f.eks. et idrætsanlæg ved, at man vil få hurtig hjælp ved et pludseligt opstået hjertestop, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:
“I Danmark ved vi, at hvis man falder om med et hjertestop i forbindelse med holdidræt, så har man væsentligt højere chance for at overleve end gennemsnittet. Det skyldes bl.a., at der ved holdsport helt åbenlyst vil være vidner, og at mange af vores idrætsanlæg i dag har en tilgængelig hjertestarter. Derfor er vores mange kommunale idrætsanlæg også oplagte kandidater til at blive Hjertesikre Zoner,” slutter Grethe Thomas.
Hvis man er interesseret i at blive en Hjertesikker Zone, kan man læse mere på www.hjertesikkerzone.dk
