Bornholm opruster: Vil have “tryghedspunkter”

OPRUSTER: Bornholm kan – ligesom resten af landet – blive ramt af længerevarende strømafbrydelser, nedbrud på mobil- og datanet eller hybride trusler. Nu indkalder brandvæsenet til informationsmøde…

Viceberedskabschef Klaus Rønne Jensen (Foto: Torben Ager)

 

De seneste år har Danmark oplevet en markant stigning i aktiviteter, der vurderes at være målrettede hybride trusler og angreb mod samfundet og den kritiske infrastruktur.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes seneste trusselsvurdering fra oktober 2025 er det meget sandsynligt, at den hybride trussel mod Danmark vil stige i de kommende år.

Lokal robusthed
På den baggrund undersøger Bornholms Brandvæsen mulighederne for at styrke den lokale robusthed og tryghed på øen. Med inspiration fra Gotland i Sverige – som på flere områder kan sammenlignes med Bornholm, blandt andet i forhold til afhængigheden af undersøiske el- og datakabler – arbejdes der med idéen om at etablere lokale tryghedspunkter.

Tryghedspunkter skal kunne fungere som fysiske samlingssteder under længerevarende, kritiske hændelser, hvor borgere kan få adgang til information, praktisk hjælp og støtte. De vil være et supplement til det formelle beredskab og bidrage til at styrke borgernes oplevelse af tryghed og sammenhængskraft i en krisesituation.

Medborgerhuse
En mulig model på Bornholm er at tage udgangspunkt i eksisterende medborgerhuse som fysiske rammer for tryghedspunkterne. Medborgerhusene fungerer allerede som lokale samlingssteder og er solidt forankret i lokalsamfundene. Samtidig spiller frivillige en central rolle i driften af mange af husene i dag. Jeres lokalkendskab, engagement og erfaring med at samle mennesker gør jer til en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at undersøge mulighederne for etablering og drift af tryghedspunkter.

Der findes endnu ikke en fast national model for tryghedspunkter i Danmark, og derfor ønsker Bornholms Brandvæsen at gå i dialog med jer om, hvordan en eventuel løsning kan se ud i enbornholmsk kontekst – både i forhold til rammer, kapacitet, bemanding og organisering under en hændelse.

Informationsmøde
“Vi vil derfor gerne invitere jer til et informationsmøde, hvor v præsenterer baggrunden for initiativet, gennemgår tanker og foreløbige overvejelser, drøfter muligheder og udfordringer og hører jeres perspektiver og input,” lyder det fra viceberedskabschef Klaus Rønne Jensen.

Informationsmødet vil finde sted tirsdag 3. marts kl. 16.30-18.30 på Snorrebakken 66, Rønne. Brandvæsenet vil være vært for lidt kaffe og kage, og tilmelding må derfor gerne ske til brandvaesen@brk.dk

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 24. august. Solen står op klokken 5.50 og går ned klokken 20.13. Dagen er aftaget med tre timer og et minut (UV maks 3.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god, ny uge.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 20 og 23

Læs mere »

“Island of Love” sluttede med puls på Raschs Pakhuz

MUSIK: Lørdag aften blev Raschs Pakhuz forvandlet til et farverigt, levende og intenst univers, da Pride Bornholm 2026 kulminerede med “Island of Love – Afterparty”   Af Torben Severinsen Efter parade og fest på Store Torv fortsatte Pride-fejringen i Pakhuzets rå og intime rammer. Her stod Sander Sanchez i centrum

Læs mere »

Den forbløffende reparatør…

Sent om aftenen er der næsten altid et par udsendelser på TV Fri, som hedder ”Værkstedet”. Folk fra hele England bringer til ”Værkstedet” fuldstændig gamle og aldeles ubrugelige mindegenstande, så de kan blive repareret, og sandelig om de ikke kommer igen og får afsløret, at nu er noget kassabelt, men

Læs mere »