Bornholm inviterer til Kulinarisk Ø

Bornholms Madfestival inviterer til unikke bornholmske madoplevelser dagene fra tirsdag  21. til fredag  24. juli.

Trine Køhlert – forpagter af Torvehallen i Rønne. Her fås mange af de bornholmske specialiteter. (Fotos: Torben Ager)

 

Bornholm har forlængst manifesteret sig som landets førende producent af unikke madvarer med søde sager, ost  og most og øl i spidsen – og med mange andre ting til krus, kniv og gaffel.

Og nu, midt i det bornholmske sommerland, og fordelt over hele øen, vil en perlerække af fødevareevents byde de mange glade sommergæster indenfor.

Kulinarisk Ø byder på oplevelser for både nysgerrige og nørder, unge børn og gamle børn, herboende og tilrejsende. Der er noget for enhver smag. Madfestivalen er lige så farverig som det bornholmske fødevarelandskab.

Kom tæt på dyrene – og menneskerne bag
Mød de glade frie grise i Vestermarie, hvor du også kan opleve hyrden, hans får, og hans uundværlige hunde. I Østermarie fortæller bonden med jerseykøer om, hvorfor han har skrottet ploven, og i stedet samarbejder med regnormene. I Østerlars springer vikingetidens geder rundt sammen med æslet Alex, og du kan smage gedeoste, bornholmsk hamp og drikke vandkefirperler.

Uden mod og drikke – duer helten ikke
Mod har de – de bornholmske drikkevareproducenter. De er ikke bange for at prøve nye smage og følsomme fermenteringsteknikker af. Det kan du nyde godt af, når du besøger dem under madfestivalen. Smag øl fra Small Batch bl.a. Espresso Cream Stout med nicaraguansk kaffe fra mini-risteriet Suenos i Østerlars. Besøg Svaneke Bryghus og smag deres nyheder, 100 % økologisk selvfølgelig. Og glem ikke Penyllan i Tejn, som har vilde øl på træfade, foruden IPA, porter og pilsner. Er du til fermenterede drikke uden alkohol, kan du smage kombucha på havtorneplantagen, og vandkefirperler på gedemejeriet.

De lækre spegepølser fra Hallegaard er blot en del af det, som gastronomiske Bornholm kan byde på.

 

Be local – think global
Bornholm er en ø, som gennem tiderne har været beboet af stolte søfolk, som sejlede på de syv verdenshave, og bragte smage hjem fra fjerne lande. Denne tradition viderefører to af madfestivalens arrangementer på bedste vis. I Allinge kan du smage chokolade, som er lavet af bæredygtige cacaobønner fra Fiji, og i Østerlars kan du smage kaffe af bæredygtige kaffebønner fra en lille kaffeplantage i Nicaragua. Både cacaobønner og kaffebønner er unikke. Dem kan du ikke smage andre steder.

Smagen af Bornholm
De kan noget med smage på gaarden, Bornholms Madkulturhus i Melsted. Hør om vildskud og stjerneskud. Du kommer helt tæt på det bornholmske terroir og en tur ad mælkevejen og ind i den lokale fødevarefortælling.
Masterclass med mesterkokkene
Du kommer i køkkenet med nogle af landets bedste konkurrencekokke, når gaarden indbyder til Masterclass. Spændende og lærerigt, og med kendte såvel som ukendte råvarer, lokale naturligvis. Den gode mad serveres ved langbordet bagefter. Velbekomme.
Hvis ovenstående smagsprøve har vækket din interesse, læs mere og find hele programmet her: www.bornholm.info/madfestival

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »