Bornholm har færre på +100 år end resten af landet

MENNESKER:  Ny undersøgelse kortlægger kommuner med lavest antal +100-årige per 100.000 indbyggere. Undersøgelsen viser markante forskelle i de ældste borgeres geografiske fordeling, hvor Bornholm Kommune er på et lavere niveau end gennemsnittet i Danmark.

Færre ældre over 100 år på Bornholm end resten af landet. (Arkivfoto)

 

Bornholm Kommune er i den nedre halvdel, når det kommer til mængden af personer, der er ældre end 100 år. En ny undersøgelse fra Lavendla – der har analyseret tal fra Danmarks Statistik – viser således, at Bornholm Kommune har 15 +100-årige per 100.000 indbyggere.

Det placerer Bornholm Kommune på et niveau under gennemsnittet i landets øvrige kommuner.

Ærø i top
I toppen af listen over danske kommuner med flest +100-årige per 100.000 indbyggere finder man den sydfynske ø Ærø (68), mens Hørsholm (60), Langeland (58), Samsø (55) og Struer (54) udgør resten af top 5.

“Det er imponerende at se, at vi har så mange +100-årige i Danmark. Samtidig er det interessant at se, at der er så stor forskel lokalt, hvor de danske øer er stort repræsenteret både i top og bund”, siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.

Greve i bund
Kigger man på bunden af listen, er særligt kommunerne lige vest og syd for København kraftigt repræsenteret. Både Greve (2), Albertslund (7), Ishøj (8) og Høje-Taastrup (8) er således en del af bund 10 på listen. Samtidig udmærker Læsø ved at være den eneste kommune, hvor der ikke bor en eneste person over 100 år.

Regionale forskelle
Udover de store regionale forskelle, er der også meget stor forskel på, hvor mange +100-årige mænd og kvinder der er.

Ud af de i alt 1.251 +100-årige personer, der er i Danmark, er 1.069 af dem kvinder. Det betyder altså, at der er seks gange så mange +100-årige kvinder, som der er mænd.

“Vi har altid vidst, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. Men at forskellen er så markant, når det kommer til dem, der er over 100 år, er alligevel overraskende,” siger Henriette Rendbæk.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet på baggrund af de nyeste tal (oktober 2024) fra Danmarks Statistik omkring befolkningstal og aldersfordeling på tværs af de danske kommuner. Tallene omkring aldersfordeling er sammenholdt med indbyggertallet for at give et nuanceret billede af de demografiske forskelle mellem kommunerne.

Du vil måske også synes om

17 bornholmere begyndt på nyt studie

UDDANNELSE: Københavns Professionshøjskole har optaget 17 bornholmske studerende på de nye netbaserede lærer- og socialrådgiveruddannelser.   Af Lene Dam Jørgensen På Bornholm er ni studerende optaget på den netbaserede socialrådgiveruddannelse, mens otte studerende er optaget på det netbaserede læreruddannelse. Begge uddannelser udbydes af Københavns Professionshøjskole, som i alt har optaget

Læs mere »

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »