Bornholm får støtte til nyt alment boligbyggeri

BOLIG: Bornholms Boligselskab og Bornholms Regionskommune har søgt og fået 8,1 mio. kr. i tilskud fra Ø-støtteordningen til det nye boligbyggeri i Aakirkeby. Det betyder, at de kommende beboere får en lavere husleje.

Godmorgen Bonholm
Aakirkeby – nye boliger. (Foto: Torben Ager)

 

Pengene til det nye boligbyggeri i Aakirkeby, der er søgt og bevilget, kommer fra Ø-støtteordningen for almene boliger, og det er Social- og Boligstyrelsen, der har givet tilsagn om støtten.

Relativ lav husleje
Majbritt Tønnesen, direktør i Bornholms Boligselskab, siger:

”Jeg er meget glad. Selv om vi havde søgt tilskuddet, er det bestemt ikke hver dag, at vi få et ekstra tilskud på otte mio. kr. Nu kan vi om et par år tilbyde 18 spritnye boliger i Aakirkeby til en relativt lav husleje. Projektet understreger betydningen af, hvor vigtigt det er, at boligselskaberne og kommunen samarbejder om at få andel i de støtteordninger, der findes. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde og håber, at vi inden længe skal i gang med at bygge endnu flere almene boliger til nogle af de mange boligsøgende, der står på vores ventelister.”

Tak til staten
Lillian Rasch Madsen, direktør i Bornholms Regionskommune siger:

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til staten. Ø-støtte ordningen er vigtig, fordi vi kan bygge nye boliger til en lavere husleje, og det er rigtig godt i en tid, hvor omkostningerne i byggeriet i flere år har været stigende. Dernæst ser jeg meget frem til, at vi sammen med de almene boligorganisationer kan følge op på kommunalbestyrelsens beslutninger om, at der både skal bygges de 18 nye boliger i Aakirkeby og op mod 200 andre nye almene boliger på øen de kommende år. På den måde er vi godt i gang med at skaffe en del af de nye boliger, som er super vigtige for, at vi også kan huse nye borgere, der gerne vil bo og arbejde i kommunen.”

 Mangel på boliger 
”Begrundelsen for at etablere nye almene boliger i Bornholms Regionskommune er, at der er udtalt mangel på boliger i kommunens byområder, og efterspørgslen på boliger har været stigende de senere år. Engangstilskuddet ydes til etablering af 18 almene familieboliger i Bornholms Regionskommune i Aakirkeby udgør 452.408 kr. pr. bolig i 2023. Det giver et samlet tilskud for 18 boliger på 8.143.344 kr. (2023-prisniveau).”

Du vil måske også synes om

Åbent Hus på skolerne

SKOLEN: De bornholmske folkeskoler inviterer kommende skolebørn og deres forældre indenfor til åbent hus.   Når et barn skal begynde i skole, er det en stor milepæl – både for barnet og for resten af familien. Derfor inviterer de bornholmske almene folkeskoler igen i år familier til åbent hus, hvor

Læs mere »

Høsttid i kirkerne: En gammel tradition lever videre på Bornholm

TRADITION: Når sensommeren går på hæld, og marker, haver og køkkenhaver har givet årets høst, inviterer kirker over hele Bornholm til høstgudstjenester. Her bliver der sagt tak for årets høst, for naturens gaver og for det fællesskab, vi er en del af.   Høstgudstjenesten er en gammel kirkelig tradition, som

Læs mere »

Travlhed i køkkenet: Fra to til tusinde kuverter

GASTRONOMI: Den gode mad fra “Hos Casper” fortsætter med at forsyne øens mange møder, fester og konferencer med velsmagende mad i alle afskygninger, men små ændringer er på vej. Bl.a. navnet der ændres til det klingende “Gourmæt”. Det ville tage tre måneder og koste spidsen af en jetjager af få

Læs mere »