Bornholm får nye sodavand

DRIKKE: Bornholms Mosteri lancerer i denne uge en helt ny økologisk sodalinje som et spændende supplement til mostprodukterne. Det sker på fagmessen Madværkstedet i Rønne onsdag 6. marts. Sodalinjen er en milepæl for mosteriet, som nu kan tilbyde en bredere vifte af naturlige og forfriskende drikkevarer med og uden brus.

Bornholm få sine egne sodavand

 

Det er investeringen i en ny tappelinje i 2023, der har gjort det muligt for Bornholms Mosteri at udvikle sin egen sodavand. Denne tappelinje er i stand til at karbonisere drikkevarer, hvilket har været afgørende for udviklingen af sodalinjen.

Vinteren som ellers kan være en mere stille periode på mosteriet, har i år været præget af travlhed og produktudvikling af de nye Sodaer, alt sammen for at sikre den perfekte smag og mængde kulsyre i hver flaske, som skal være klar til sæsonen, hvor mange af øens restauranter åbner op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nye forfriskende sodavand klar til tørstige sjæle

 

I denne uge er de første to produkter fra den nye sodalinje klar til lancering: en Æble Soda og en Hyldeblomst Soda. Senere vil der også blive introduceret en Citron-Ingefær og en Citron-Lime variant. Alle sodavarianter fra Bornholms Mosteri er baseret på naturlige økologiske råvarer, hvor frugten presses til det yderste for at bevare den autentiske smag, samtidig med at sukkerindholdet minimeres, og kunstige tilsætningsstoffer undlades.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Bornholms Mosteris direktør, Josephine Senger Svendsen repræsenterer Soda et nyt og spændende alternativ til det traditionelle sodavandsmarked, og hun har store forventninger til særligt æble soda, som er en mere ukendt variant i Danmark, men velkendt i bl.a. Tyskland og Sverige. ”Her får du 100% dansk økologisk æblemost tilsat kulsyre dvs. et sundere og mere naturligt produkt sammenlignet med en traditionel sodavand”.

Til hele landet
Josephine Senger Svendsen afslutter, ”udviklingen af sodalinjen har været en spændende proces, og Bornholms Mosteri har allerede modtaget positiv respons fra de samarbejdspartnere, der har deltaget i prøvesmagningsprocessen. Sodalinjen repræsenterer et ekstra ben at stå på for mosteriet, og vi ser frem til at kunne levere en komplet pakke af lokale økologiske most og sodavand til cafeer og restauranter i hele landet. Produkterne vil også være at finde i dagligvarebutikkerne på Bornholm og i udvalgte butikker i Storkøbenhavn”.

Social arbejdsplads
Bornholms Mosteri blev grundlagt i 2010 som et socialfondsprojekt og har siden udviklet sig til en kommerciel virksomhed med en stærk identitet som en social arbejdsplads på Bornholm. Virksomheden skaber jobs til personer, der ellers ville være langt fra arbejdsmarkedet, og beskæftiger i alt 17 personer, hvoraf langt over halvdelen er medarbejdere i skånejob, flexjob, praktik eller afklaring.

Du vil måske også synes om

Fodbold: Sæsonstart for Elite Bornholm

SPORT: Sæsonstarten er lige om hjørnet for øens tre hold i overbygningen ”Elite Bornholm”   Så er der en ny fodboldsæson klar til Elite Bornholms tre ungdomshold. På lørdag 15 .august kl. 15.30 tager Elite Bornholms U14-drenge hul på efterårssæsonen, når de tager imod Fremad Valby på hjemmebane i Aakirkeby

Læs mere »

En folkekær biskop og kongelig sjælesørger er gået bort

MINDEORD: Mandag 10. august sov biskop emeritus og tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen ind. Han blev 85 år. Af Lene Dam Jørgensen Forhenværende biskop Erik Norman Svendsen, der døde mandag 10. august, 85 år, blev født i 1941 i København. Han begyndte sit som nyuddannet cand.theol. sit virke som

Læs mere »

DR Vokalensemblet varmer op til jubilæum med turné til Bornholm

MUSIK: DR Vokalensemblets 18 sangere besøger for første gang Bornholm med to sensommerkoncerter fyldt med nordisk poesi, kærlighedssange og folkemelodier. Besøget markerer optakten til korets 20-års jubilæumssæson, hvor mere end hver fjerde koncert finder sted uden for København. Af Cecilie Rosenmeier Når DR Vokalensemblet sidst i august besøger Bornholm for

Læs mere »