Bornholm deltager i Demensugen og viser film i Rønne

DEMENS: Mandag 5. maj begynder den årlige Demensuge, som i år sætter fokus på hverdagen med demens. Over hele landet er der planlagt arrangementer, der sætter fokus på at gøre livet lettere for mennesker med demens. Og Bornholm er også med.

Personer med demens ønsker ofte at kunne fortsætte det liv, de hidtil har haft. De vil gerne købe ind, tage toget, besøge venner og familie, tage til koncert og komme i deres idrætsklub og dyrke deres hobby. Og det er muligt at leve et godt liv med demens, især på grund af dem, der gør en indsats for at invitere og inkludere mennesker med demens.

På Bornholm arbejdes der for, at endnu flere står klar til at give en håndsrækning og er med til at skabe et demensvenligt Danmark.

God anledning
Demenskoordinator i Bornholms Regionskommune, Sussie Nøhr siger:

”Demensugen er en rigtig god anledning for os på Bornholm til at sætte fokus på demens, som kan ramme os alle, og som også påvirker pårørende og venner. De senere år har vi fået bedre oplysning blandt andet gennem kampagnen Demensvenligt Danmark, men der er stadig behov for information og fokus på emnet, så livet med demens kan gøres lidt lettere. ”

I anledning af demensugen viser Bornholms Regionskommune i samarbejde med Rønne Bio filmen ”Human Forever” i Rønne Bio onsdag 7. maj kl. 17.

Hollandsk aktivist
Den 24-årige hollandske sygeplejerske og humanitære aktivist Teun Toebes har en mission: At forbedre livskvaliteten for mennesker, der lever med demens. I en eventyrlig treårig rejse over fire kontinenter og gennem 11 lande udforsker han, hvordan demens håndteres i andre lande, og hvad vi kan lære af hinanden for at gøre fremtiden smukkere og mere inkluderende. Ved at have boet sammen med mennesker, der lever med demens, er han blevet klogere på, hvad der virkelig betyder noget.

Filmen ”Human Forever” er en rørende og ærlig fortælling om det, vi kan komme til at glemme, når nogen glemmer. Det handler om menneskelighed og om, at vi alle hver dag kan gøre livet bedre, lysere og lettere, også når demens er en del af livet.

Det koster 90 kr. pr. billet og 75 kr. hvis man er medlem af Ældre Sagen.

Mød demensteam
Forud for filmen vil kommunens demensteam være til stede med oplysninger om de 10 tegn på demens, demenssymbolet med mere. Efter filmen vil der i salen være mulighed for dialog om filmen, og de refleksioner den har sat i gang. Dialogen vil blive faciliteret af demensteamet. Demensteamets medlemmer som du kan møde denne aften er Sussie Nøhr, demenskoordinator, Heidi Bidstrup Larsen, demensrådgiver, Henriette Holtoug Sommer, demensrådgiver og Mette Kruse Hansen Sieben, leder.

Du vil måske også synes om

17 bornholmere begyndt på nyt studie

UDDANNELSE: Københavns Professionshøjskole har optaget 17 bornholmske studerende på de nye netbaserede lærer- og socialrådgiveruddannelser.   Af Lene Dam Jørgensen På Bornholm er ni studerende optaget på den netbaserede socialrådgiveruddannelse, mens otte studerende er optaget på det netbaserede læreruddannelse. Begge uddannelser udbydes af Københavns Professionshøjskole, som i alt har optaget

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »

For 56. gang: Klar til Almindingsløbet

MOTION: Lørdag 19. september afvikles årets Almindingsløb og -Walk, og der forventes 400 delttagere. Almindingsløbet, der løbes lørdag 19. september, gennemføres i år for 56. gang – så det er det løb, der har været løbet længst tid på Bornholm uden pauser. Forbilledet var i sin tid Eremitageløbet i Dyrehaven

Læs mere »