Borgermøde om Den Grønne Bølge

85 bornholmere har sagt ja til at komme med tanker og ideer på møde i Rønne på lørdag

Så er der borgermøde om Den Grønne Bølge

 

Lørdag 17. september holder Bornholms Regionskommune borgermøde om udviklingen af Den Grønne Bølge. Mødet finder sted kl. 10-15 i Green Solution House, Strandvejen 79 i Rønne.

“Vi vil gerne høre bornholmernes drømme, idéer og ønsker til, hvordan Bornholms Regionskommune kan styrke natur og friluftsliv, sikre gode muligheder for at opleve og færdes i Den Grønne Bølge samt støtte op om lokalsamfundene inde på øen,” siger Andreas Lund Povlsen, projektleder og planlægger.

Stramt program

Der er et stramt program for dagen, der vil veksle mellem korte oplæg, gruppedrøftelser og afstemninger. Deltagerne vil sidde i grupper, og sammen diskutere idéer og stemme om spørgsmål vedrørende Den Grønne Bølges udvikling. Over 85 borgere har sagt ja til at deltage i borgermødet.

Dørene åbnes kl. 9.30 og naturchef Louise Lyng Bojesen og kommunalbestyrelsesmedlem og forperson for natur, miljø og planudvalget Helle Munk Ravnborg vil i løbet af dagen være klar til at fortælle om arbejdet med Den Grønne Bølge.

Borgermødet arrangeres i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Københavns Universitet og ledes på dagen af Fonden Teknologirådet.

Seneste artikler

Fik du læst?