BOLIG: Nye ejendomsvurderinger for 2020 er klar, og det kan betyde efterreguleringer i grundskylden for 2021, 2022 og 2023

Da grundskylden for 2021, 2022 og 2023 blev beregnet, var 2020-vurderingen for ejerboliger endnu ikke klar. Derfor er grundskylden for disse år i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag. Vurderingsstyrelsen har nu de nye vurderinger for 2020 klar.
Det betyder, at kommunen skal genberegne og efterregulere grundskylden for 2021, 2022 og 2023 på baggrund af de endelige 2020-vurderinger.
Nye ejendomsskattebilletter
I de kommende måneder fremsender kommunen nye ejendomsskattebilletter for årene 2021, 2022 og 2023.
Alle boligejere vil modtage nye ejendomsskattebilletter, uanset om der er reguleringer til den allerede indbetalte grundskyld eller ej. Det skyldes, at ejendomsskattebilletterne kommer fra et centralt system.
Betale ellertilbage
Hvis den nye beregning viser, at man har betalt for lidt i grundskyld, vil der være en rate tre på de nye ejendomsskattebilletter. Hvis ejendomsbidraget kører via betalingsservice, sker betalingen af efterreguleringen automatisk. Hvis mn ikke er tilmeldt betalingsservice, vil man modtage en opkrævning, der dækker 2021-2023.
Hvis den nye beregning viser, at man har betalt for meget, vil man få pengene tilbage på NemKonto inden for en uge. Det vil fremgå af de nye ejendomskattebilletter, hvis der udbetales til NemKonto.
Hvis der på de nye ejendomskattebilletter ikke står noget om en tredje rate eller en udbetaling til NemKonto, betyder det, at der ikke er nogle ændringer i forhold til det tidligere indbetalte.
Hvis man er tilmeldt indefrysningsordningen for grundskyld, vil efterreguleringen ske på ordningen, så man først skal betale, når man sælger boligen.



