Bogtips: Historisk spændingsroman om tro, håb og kærlighed

David Liss underholdende og delvist historiske roman “Sonningens dag” er en lækkerbidsken for alle, der er interesseret i tro, Portugal samt spænding og romantik. Læs mere om historien her – og send selv dit eget bogtips ind til os…

Det er efterår, det bliver hurtigere mørkt – til til læsning af gode bøger. “Sonningens dag” lan anbefales til alle, der er historieinteresserede,, krydret med spænding og lidt romantik

 

Litteratur er en pragtfuld makker at have ved hånden. Og så er det lige meget, hvilken litteratur. Det bestemmer man selv. Den ene bliver opslugt af en bog, som den anden opgiver efter 20 sider.

I fremtiden vil Bornholmnyt.dk give tips og forslag til god læsning. Om nye romaner, om ældre romaner – om romaner i det hele taget, biografier og anden form for litteratur.

I dag handler det om den amerikanske forfatter Davis Liss delvist historiske roman “Sonningens dag”, der udkom på dansk på forlaget Bazar i 2016.

Flygter fra Portugal

Bogen er en spændingsroman med masser af historie: Den fortæller om Lissabon i 1745:  Om Sebastio Raposa, der kun er 13 år, da hans forældre bliver uretmæssigt fængslet. Han ser dem aldrig igen, men er tvunget til at flygte fra Portugal, så han ikke også bliver offer for inkvisitionen.  Den mørke periode flere steder i Europa, hvor bl. a. jøder blev tvunget til at afskrive deres tro til fordel for katolicismen – eller dø en pinefuld død på bålet eller i grumme fangekældre.

Tyvefængerens lærling

Sebastio kommer til England og bliver opdraget af en dusørjæger (dengang tyvefænger kaldet), der træner ham til at blive noget nær livsfarlig for sine omgivelser. 10 år senere vender han tilbage til Lissabon, forklædt som engelsk forretningsmand. Han er opsat på at dræbe den ondskabsfulde inkvisitorpræst Pedro Azinheiro.  Men her bliver han trukket ind i en kamp blandt gamle og nye venner, og ingen synes at være den, de udgiver sig for. Hvem kan han stole på? Og kan han finde barndomskæresten Gabriela?

Og så kører historien, velskrevet og underholdende – og med visse historiske oplysninger om Lissabon – mange danskeres nye favoritby. Her fortælles om inkvisitionens centrum, Igreja de Sao Domingos, kirken der har overlevet to jordskælv og en ildebrand. Og som danske besøgende stadig kan gæste.

Jordskælvet i 1755

Sebastio, nu med falsk engelsk navn, bevæger sig ud i et Lissabon, befolket af præster, gadehandlere, købmand, tiggere og skøger, tyveknægte og svindlere – nykristne (tidl. jøder) og katolikker. Kan han stole på sine venner? Er hans fjender i virkeligheden hans venner? Og han oplever den katastrofale jordskælv i 1755.

Læs selv denne historiske spændingsroman. Kender de Lissabon vil området som Bairro Alto, Chiado, Alfama og Rossio være genkendelige.  Kender De ikke Lissabon skulle De se at komme afsted.

Når det altså atter er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Ta’ Sonningens dag med i kufferten. Eller i en iPad. Det er en anderledes, litterær guidebog.

Forfatteren David Liss er opvokset i Florida. Han forlod Columbia University uden at færdiggøre sin afhandling for at forfølge sin drøm om at blive forfatter.

Han bor i San Antonio med sin kone og børn, og han har skrevet en lang række spændings- og historiske romaner, hvoraf flere er prisbelønnede..

Send dit bogtips

Bornholmnyt.dk er interesseret i kultur. Musik, billedkunst, teater og litteratur. Nu skruer vi lidt op for litteraturen og bringer gerne dine bogtips og evt. anmeldelser også. Send dit bogtips til red@bornholmnyt.dk, husk navn og telefonnummer og meget gerne et billede. Og del dine bogoplevelser med vore mange tusinde læsere.

Du vil måske også synes om

Beruset bilist kørte i grøften

POLITI: Søndag eftermiddag fik politiet besked fra en borger, som på sin bopæl var blevet kontaktet af en mand, der ville have hjælp til at få trukket en bil op af grøften på Vellensbyvejen i Rønne. Den pågældende mand virkede beruset, og derfor fik borgeren mistanke om spirituskørsel. En patrulje

Læs mere »

Fare for sammenstyrtning af husmur

  POLITI: Bornholms Politi fik torsdag formiddag en henvendelse fra en borger, som var bekymret for, at en husmur i Hasle muligvis var i fare for at vælte. En patrulje kørte til stedet og konstaterede, at der var fare for sammenstyrtning af muren. Ejeren blev kontaktet, og vedkommende gik straks

Læs mere »

Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.   Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet. I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det

Læs mere »