Børnebiblioteket inviterer til nærvær med fælles læseoplevelser

FOR BØRN: Børnebiblioteket inviterer i januar og februar 2026 børn i alderen fra syv til ni år og deres voksne til en række hyggelige og anderledes læseoplevelser, hvor de spændende historier kommer i centrum for fællesskabet.

Børnebiblioteket inviterer til læsning. (Foto: Torben Ager)

 

Børnebiblioteket på Pingels Allé i Rønne skruer op for hyggen og nærværet med et nyt tiltag, der sætter fokus på den fælles glæde ved historiefortælling. Familier inviteres til at lytte til spændende historier, hvor den traditionelle oplæsning kombineres med aktivt samvær og dialog.

Undervejs i oplæsningen vil der blive holdt små, inspirerende pauser. Her er der plads til at tale om alt det sjove, overraskende og magiske, som historien byder på. Det giver børn og voksne mulighed for i fællesskab at dykke ned i fortællingens univers og dele deres oplevelser.

Læseglæde
Arrangementet har til formål at skabe nogle formiddage fyldt med nærvær og læseglæde, hvor alle skal føle sig hjemme i historiernes univers, og hvor oplæsningen bliver en fælles oplevelse, der styrker båndet mellem barn og voksen.

Bibliotekarerne står for oplæsningen og sikrer, at alle kan være med, uanset læseerfaring. Arrangementet finder sted lørdagene 10. januar, 17. januar, 7. februar og 14. februar – alle dage fra kl. 10.30 til 11.15. Tilmelding eller flere oplysninger hos David Bendixen, tlf. 56926833 eller roennebibliotek@brk.dk.

 

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Bornholmske skoler får råvarer til madkundskab

SKOLEN: Nu får over 30.000 danske skoleelever smagekasser og undervisningsmateriale fra Coop Madskole. Det giver børnene praktisk erfaring med at tilberede danske råvarer i sæson. Det er finansieret af donationer fra Coops kunder. I denne og næste uge kommer der smagekasser med danske råvarer fra Coop Madskole ud til 1.500

Læs mere »