Fabräk er Danmarks mest intense nye live band, og bandet besøgte fredag aften Club Rising i Raschs Pakhuz i Rønne.
Det var første gang at den populære duo besøgte Bornholm, men besøget bliver næppe det sidste.
Det er imponerende, at de på så kort tid har etableret sig som det danske band, der næsten dikterer, hvordan hiphop lyder anno 2022 skal være – og samtidig blive landets mest hypede liveband.
Sangerne Anton Dyrby og Sixten Rasmussen tog kontrollen over Raschs Pakhuz. Dansegulvet var tæt pakket af publikum, der var 110 pct. med på de populære numre “Dårligt”, “Papirtiger”, “24”, og “Voldsom”.
Vildt show
Det var et vildt show, eller som en avis har skrevet: ”Forrygende bøllemusik for møgunger i alle aldre”.
Bandet består endvidere af Dennis Jovcevski Hursid (guitar), Nicholas Meents (bas) og Jamal A. Dons-Gordon (trommer).