Bjarne Corydon bliver ny generaldirektør i DR

MEDIER: DR’s bestyrelse har afsluttet ansættelsesprocessen for at finde DR’s nye generaldirektør. Valget er faldet på Børsens nuværende chefredaktør og adm. direktør, fhv. minister Bjarne Corydon.

Bjarne Corydon bliver DR’s nye generaldirektør fra den 1. august. (Foto: © DR2 Deadline)

I efteråret 2024 meddelte Maria Rørbye Rønn, at hun ønskede at stoppe som generaldirektør. Da DR’s nye bestyrelse tiltrådte i januar 2025, var den første store opgave derfor at finde en afløser. Den proces er nu tilendebragt, og en enig bestyrelse har valgt fhv. finansminister Bjarne Corydon som DR’s nye generaldirektør.

Bjarne Corydon starter hos DR 1. august og fortsætter indtil da på Børsen. Som tidligere udmeldt vil Maria Rørbye Rønn fortsætte som generaldirektør i den mellemliggende periode.

Enig bestyrelse
“Det er en enig bestyrelse, som i dag med stor glæde kan melde ud, at vi har ansat Bjarne Corydon som DR’s nye generaldirektør. Med sin publicistiske erfaring, ledelsesmæssige tyngde, og forståelse af både det omkringliggende samfund og den globale virkelighed, kunne vi ikke have landet en bedre ansættelse,” siger DR’s bestyrelsesformand Lars Gert Lose.

Vigtig public service
DR’s virksomhedsstrategi løber til og med 2025. I den forbindelse siger bestyrelsesformanden:

“Vi befinder os i en tid, hvor public service formentlig aldrig har været vigtigere. I bestyrelsen er vi helt overbeviste om, at vi med Bjarne Corydon og hans åbenlyse motivation for denne vigtige opgave har fundet den absolut bedste generaldirektør til at bringe organisation og medarbejdere godt ind i det næste kapitel for DR. Vi ser alle meget frem til, sammen med den nye generaldirektør, at udarbejde den nye virksomhedsstrategi, som kommer til at tegne DR frem til 2030.”

Nye udfordringer
De seneste syv år har Bjarne Corydon tilbragt i spidsen for en anden dansk medievirksomhed, Dagbladet Børsen. Han glæder sig til de nye udfordringer hos DR:

“Det er for mig et helt unikt og samtidig meget forpligtende privilegium at få ansvaret for DR i en tid med enorme forandringer. DR er en af Danmarks mest betydningsfulde kulturinstitutioner. DR har muligheden for virkelig at binde alle danskere sammen – og skal samtidig fungere med en dyb forståelse for, at institutionen tilhører hele befolkningen. Samtidig kan og bør public service levere et afgørende positivt bidrag til udviklingen af vores demokrati i en verden, hvor det sættes under pres fra mange sider. Jeg har svært ved at forestille mig en mere meningsfuld opgave og glæder mig til at møde mine nye kolleger.”

Er jyde
Bjarne Corydon er født i 1973 i Kolding og er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. I perioden 2011 til 2015 var han socialdemokratisk finansminister, herefter var han partner hos konsulenthuset McKinsey og global direktør for McKinsey Center for Government. Fra 2017 har han været adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør for Dagbladet Børsen.

Privat er han gift med Nina Eg Hansen, der er kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune. De har fire børn og bor på Amager.

Seneste artikler

Flere unge fravælger konfirmationen

KONFIRMATION: 65 pct. af de unge på Bornholm lod sig konfirmere i 2025, hvilket placerer kommunen tæt på landsgennemsnittet.   Hvert forår trækker tusindvis af unge danskere i hvide kjoler og mørke jakkesæt. Men stadig færre gør det, og faldet er langtfra jævnt fordelt. På Bornholm blev 235 unge konfirmeret

Læs mere »

Tyverier fra stribevis af biler i Rønne

POLITI: Flere parkerede biler er i løbet af weekenden blevet gennemrodet i Rønne, blandt andet på Dampmøllegade, Rolighedsgade og Sankt Mortens Gade. Der er blevet stjålet forskellige genstande fra bilerne, f.eks. solbriller, værktøj, betalingskort og en BroBizz.

Læs mere »

To solouheld: Unge bilister kom galt afsted

POLITI: Lørdag middag skete et færdselsuheld på Tassevej uden for Hasle. En personbil, ført af en 18-årig mand fra Klemensker, var kommet kørende ad Kirkedalsvej mod Tassevej, hvor føreren var blevet overrasket af vejens forløb. Det førte til, at bilen kørte ud over en skrænt og rullede om på taget.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Flåter i fremmarch: Nu er risikoen størst for hunde

KÆLEDYR: Flåter er ikke længere kun et sommerproblem. Mildere vintre og længere varme perioder har forlænget flåtsæsonen markant i Danmark – og dermed også risikoen for alvorlige sygdomme hos især hunde. Netop nu begynder højsæsonen for flåter, og kæledyrsejere bør derfor være ekstra opmærksomme. Flåter er typisk mest aktive fra

Læs mere »

For lange ventetider til hudlæger

SUNDHED: 500.000 danskere med hudsygdomme bliver overset: Lang ventetid, mistrivsel og tabt arbejdskraft kræver politisk handling   Tusindvis af danskere med en hudsygdom venter i årevis på at få en tilfredsstillende behandling eller bare på at få stillet en diagnose, og 76 pct. af de 500.000 danskere med en hudsygdom

Læs mere »

Ny guide advarer forældre om farer på digitale platforme

SoMe: Medierådet lancerer Platformsguiden: En guide til forældre om de mest populære spilplatforme og sociale medier blandt børn og unge. Otte nye ikoner tydeliggør udfordringer og risici. Børn og unge bruger i dag et hav af forskellige digitale platforme. De gamer, chatter, bruger generativ AI og scroller sig vej gennem

Læs mere »