Birgitte blev medlem nr. 6.000

Bornholmnyt.dk vokser og vokser – nu er vi over 6.000 i gruppen. Birgitte fra Nexø blev medlem nr. 6.000

Birgitte Koch Hansen og Nugga fik besøg og gave af Bornholmnyt.dk’s udgiver, Flemming Falk-Hansen (Fotos: Torben Ager)

 

Det var en lidt blandet dag for Birgitte Koch Hansen fra Nexø forleden. Hun var lidt ked af, at sønnen flyttede hjemmefra for at begynde en læreplads i Rønne. Det er jo noget af en milepæl, når barnet flyver fra reden..

“Jeg kommer til at savne ham til hverdag”, siger hun med et lille smil.

Men humøret steg lidt, da det ringede på døren i Nexø og Bornholmnyt.dk’s udgiver Flemming Falk Hansen og pressefotograf Torben Ager stod udenfor med store smil og en gavekurv: Birgitte er medlem nummer 6.000 i Facebookgruppen Bornholmnyt.dk.

Det så også ud til hunden “Nugga” fik et smil på læben i anledning af besøget, og den har næsten fortjent en godbid fra kurven efter den velkomst.

Birgitte er indfødt bornholmer, fra Årsdale, og har – på nær nogle år ovre som ung pige i huset, boet på øen hele sit liv. Hun bor med sin mand Erik og har i en årrække arbejdet på Bornholms Konservesfabrik, men er nu, som sine kolleger, uden arbejde.

Så ved I det: Hvis nogen skulle have brug for en dygtig medarbejder…

Foreløbig går tiden fint hjemme i Nexø – bl.a. med dejlige ture i naturen med “Nugga”.

Birgitte erkender, at hun ikke er den store bruger af Facebook, men nok til, at hun gerne vil være med sammen med os andre i Bornholmnyt.dk.

Øens debatforum

Bormholmnyt.dk er ligesom den gratis lokalavis på nettet af samme navn vokset og vokset hen over sommeren. Vi er nu over 6.000 medlemmer og gruppen har udviklet sig til at være en af øens største mødesteder.

Intet tyder på, at vi stopper her, og vi går nu målrettet mod medlem nummer 7.000. Vær med i debatten  – og husk at skrive pænt til hinanden – måske især til de, vi ikke er enige med.

Og husk også at læse i din gratis netavis “Bornholmnyt.dk”, der primært skriver om de mange dejlige sider af Bornholm. Vi synes, der er så mange gode sider ved øen, at vi helst vil skrive om det. De læser jo også med ovre. Meget endda…

Velkommen til Birgitte fra alle os andre…

 

 

Du vil måske også synes om

Rotary: Yngste præsident i 70 år

PERSONALIA: Den yngste præsident i 70 år sætter kursen for Nexø Rotary Klub   ​Nexø Rotary Klub har indsat sin hidtil yngste præsident Nikolaj Ranfelt 38 år, i klubbens 70-årige historie. Generationsskiftet markerer en klar ambition om at skabe fornyelse, synlighed og et endnu stærkere lokalt engagement på Bornholm. ​Hovedfokus

Læs mere »

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »