POLITI: Søndag omkring kl 11.30 kørte en 49-årig mand fra Rønne ind i en murstenpille på Snellemark i Rønne. Manden forklarede, at han havde mistet herredømmet over bilen, da han skulle dreje, og han fortsatte derfor direkte ind i murstenpillen.
Føreren var ikke påvirket, og der lå umiddelbart heller ikke andre overtrædelser til grund for uheldet.



