
POLITI: Tidligt søndag morgen rykkede politiet ud til et færdselsuheld hvor en bil, uden personer i, lå i grøften på Sursænkevej i Rønne.
Det viste sig at være et vejskilt, der var blevet påkørt og bilen var blevet efterladt. Idet bilen holdt til fare for den øvrige trafik blev autohjælp tilkaldt og politiet kontaktede ejeren, en 41-årig mand fra Østerlars, der blev sigtet for overtrædelse af forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld.







