Beredskabet på Bornholm: Er du i tvivl, så lad være!

SCT. HANS: Pas godt på  – og få en tryg og hyggelig Sankt Hans aften, lyder det fra Beredskabet på Bornholm

Pas godt på i aften, lyder det fra beredskabet på Bornholm. (Arkivfoto)

 

Sankt Hans aften nærmer sig, og mange glæder sig til at samles omkring bålet og nyde sommeraftenen. Men vejret er skiftet hurtigt, og derfor kommer Bornholms Brandvæsen med en venlig opfordring til alle de lokale “bålmestre”:

Følg de gode råd – så slipper alle for uønskede besøg fra brandfolkene midt i festen.

Gode råd til en sikker Sankt Hans aften:

  • Brug aldrig brandfarlige væsker til at tænde bålet.
  • Tænd ikke bål, hvis det er meget tørt, og vær særligt opmærksom, hvis det blæser.
  • Forlad aldrig bålet, før ild og gløder er helt slukket – hæld gerne rigeligt vand på.
  • Byg bålet stabilt af rent, tørt træ – fx grene og kvas.

Brandvæsenet gør opmærksom på, at bålet enten skal være fuldstændigt slukket eller være under konstant opsyn, indtil alle gløder er helt afkølede og ikke længere udgør en brandrisiko.

Afstande der skal overholdes:

  • 30 meter til bygninger med hårdt tag
  • 60 meter til tørre markafgrøder
  • 200 meter til letantændelige tage, vegetation eller oplag med brandfarlige stoffer

Hvis det blæser jævnt eller kraftigt, skal afstandene fordobles i vindens retning.

“Er du i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at tænde bålet, så lad hellere være. Det er bedre at være på den sikre side og undgå uheld, der kan ødelægge en dejlig aften. Med disse råd håber vi, at alle får en sikker og hyggelig Sankt Hans aften,” lyder det fra Klaus Rønne Jensen, der er viceberedskabschef.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »