I weekenden var jeg heldig, at være sammen med min mor og mine børn på Sjælland. Min mor havde bagt boller, og da vi alle sad hyggeligt omkring sofabordet, og havde været runden rundt om, hvordan det står til med de forskellige familiemedlemmer, min 19-årige søns job i Bilka, min stedfars nye mega-seje bil, min mors Volvos udskiftning af batteriet, den lukkede bridgeklub, de udsatte rejser og min ene datters ridehold, udbrød min mor pludselig:J
Jeg skal for øvrigt lige fortælle jer, at jeg læste i Sjællandske Nyheder på nettet, at ældre nu kan gå til det dér E-sport i Slagelse.
Min søn: Nå, så skal du til at skifte strikkepindene ud med en virtuel AK47. Men du sagde jo også lige, at du havde fået tennis-albue af alt det strikkeri.
Min mor: En skyder? Nej, det tror jeg da ikke… Det skulle vist være noget, der er godt for koordinationen.
Min søn: Ja, men det ER skydespil mormor. Så skal du ha´ headset på, og finde rundt i nogle forskellige baner og likvidere folk, hvilket måske bliver svært, når du har problemer med at orientere dig i det hele taget. Men fint nok, så kan du ønske dig gamerstol og surround sound til din fødselsdag.
Og så satte han Youtube på det store tv og viste hende, hvordan det svenske senior Counter-strike hold, Silver Snipers, bestående af fem aldrende kvinder og mænd i hoodies og ærefrygtindgydende gamernavne som Die Hard Birdie, Trigger Finger, El Nino og Knitting Knight, moste et finsk hold, så det virtuelle blod sprøjtede. Indsatsen gav holdet en stor pokal med hjem som belønning, og Die Hard Birdie sagde på gebrokkent engelsk, at han også life streamede og at ”You just have to find some guts to wake up the spirit, and ask your grandchildren to help you. This is very good for the coordination”.
Min mor: Ej, det gider jeg altså ikke. Jeg ville aldrig slå nogen ihjel på sådan en brutal måde. Jeg ville være langt mere diskret. Så vil jeg hellere spille computerbridge, der tænker man jo også, og spiller mod andre.
Mig: Ja, men der kan man til gengæld risikere at dø rigtigt, når man knalder hovedet ned i bordet af kedsomhed.
Min mor: Nå…. Men jeg har lige lagt et puslespil med 1000 brikker og en lup, fordi brikkerne var så små. Det var hele verden med alle flagende forneden og tænk jer, Danmark var bare SÅ lille, for alle andre lande er jo KÆMPE store. Og vand, jeg siger jer, der er meget vand på jorden, der var simpelthen så mange blå brikker.
Mine døtre: Var Bornholm med?
Og så talte vi ikke mere om det. Gad ellers godt, endelig, at kunne slippe for fremtidig gaveshopping i Kop og Kande efter Juliennejern, tartelet-tænger, spillekort-blandere, eller sidste års højeste juleønske: To piberenser-nisser med mundbind, som om én ikke skulle være nok. Havde da været fedt, i stedet at skulle på jagt efter et tastatur med regnbuefarvet lys, ergonomisk gamer-mus, parlør til oversættelse af gamersprog eller familieindsamling til en bad ass gamercomputer med aluminiumskabinet, der godt kan tåle at blive påkørt af en rolator, når den tid kommer.
Ide: Pitche forslag om rolator med el-hjælpemotor og forhjulstræk for BMW, der er så gode til det med hybrider og købestærke kunder. Design: Racermodel med hækspoiler, brede fælge og fjernbetjening med turbo funktion. Ekstraudstyr: Kompakt hjertestarter, vinkøler.
Ide: Udvikle ny bog med opskrifter på hæklede hættetrøjer til e-sports hold, og hjemmesyede bannere med ældrevenlige opsætteligheder som: Up yours – du kan vente dig – hvad sagde du? Og: skal du være fræk?
Ide: Udvikle nyt computerspil med tilvalgsfunktion al’a Nina Klinker og Hugos oversigtskort, der automatisk kommer til syne på skærmen, når den gamle forvirret siger ”Hva, hvor skal vi hen du” og hvor man slår ihjel the old fashion way på lidt mere raffinerede måder, med arsenik, fatale skub i voldgraven, indmuring i slotsmur, hvis man fejler ekspert kryds og tværsen, gok med tunge lysestager eller druknedød i vinkælderen. Alt sammen skrevet, med store og letlæselige typer. VIL DU TAGE LIVET AF RIVALINDEN MED KANDELABER, SKARNTYDE, ELLER VEGANSK SYLTE?
