Bedre overblik over Bornholm

Bornholm er et overflødighedshorn af events. Men for både øens gæster og bornholmerne er det ofte en lidt af en jungle at finde ud af, hvad der sker hvornår. Det er der nu en løsning på.

Nu få turisterne og bornholmerne et bedre overblik over begivenhederne på øen (Fotos: Torben Ager)

 

Destination Bornholm har, i samarbejde med JF Data og HTML24, udviklet et system, der kan hente events til bornholm.info og app’en “Bornholm” fra andre hjemmesider. Allerede nu er otte af øens attraktioner, heriblandt Bornholms Museum og NaturBornholm, koblet på. Herved får de automatisk deres events ud til 800.000 årlige brugere.

Formålet er at give turisten og bornholmeren det bedste overblik over øens begivenheder på bornholm.info og app’en ’Bornholm’. Samtidig sikrer tiltaget bedre markedsføring, og systemet sparer tid for de tilkoblede virksomheder.

Jacob Bjerring-Hansen – glad for det nye initiativ

 

Jacob Bjerring-Hansen, museumsdirektør på Bornholms Museum er glad for det nye initiativ:

”På museet foretrækker vi først og fremmest at bruge vores kræfter på den faglighed vi har indenfor vores område, og derfor glæder jeg mig over dette tiltag, som automatiserer en proces, der før har været tidskrævende. Det frigiver tid til vores øvrige opgaver”.

Det er første skridt mod en fælles eventkalender for hele Bornholm. Et ønske, både virksomheder, lokale og turister har haft længe. Det tekniske, som tidligere har været udfordringen, er nu på plads, og parterne er klar til at tage næste skridt, nemlig at invitere flere bornholmske aktører til at blive en del af den fælles eventkalender. Destination Bornholm og JF Data er bl.a. i dialog med Bornholms Kulturuge, Bornholms Kunstrunde, og derudover med Bornholms Regionskommune.

Et andet længe ventet udviklingsønske er lanceret i denne uge. Det er en funktionalitet der sikrer, at man som virksomhed kan få overført de indtastede åbningstider på bornholm.info direkte til egen virksomheds hjemmeside. Det er ofte en tidskrævende opgave for virksomhederne at holde deres åbningstider opdateret på forskellige hjemmesider. Nu bliver det hurtigere og nemmere, fordi man som bruger af systemet kun behøver at opdatere indholdet på bornholm.info også får data ind på sin egen hjemmeside, hvis man benytter sig af den funktionalitet, der er udviklet.

Turisternes interesse for Bornholm og deres søgen efter viden og indhold på digitale kanaler øger behovet for stærke digitale kanaler. I juni måned har bornholm.info allerede oplevet over 50 pct. mere trafik sammenlignet med juni 2019. De nye udviklingstiltag imødekommer dermed et stort behov for både turisterne og turisterhvervet på Bornholm.

Du vil måske også synes om

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »

Kvinde påkørt i Allinge

POLITI: Tirsdag eftermiddag blev en 32-årig kvinde påkørt af en 71-årig mand i Allinge. Uheldet skete, da manden ikke overholdt sin vigepligt i et T-kryds og påkørte kvinden, som var ved at krydse vejen. Kvinden blev kørt til Bornholms Hospital til undersøgelse. Den 71-årige manden blev sigtet for overtrædelse af

Læs mere »

10 myter om rygsmerter

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne uge om “10 myter om rygsmerter” – problemer med ryggen er der rigtigt mange mennesker, der har. Læs artiklen og bliv klogere…   Når ryggen gør ondt, er det nærliggende at skåne den. Havearbejdet bliver måske sat på pause, indkøbsposerne

Læs mere »