
POLITI: Politiet var tirsdag formiddag til stede på en adresse i Rønne, hvor der var mistanke om, at der blev solgt euforiserende stoffer. Under ransagningen af lejligheden udviklede der sig tumult, hvilket førte til at tre personer blev anholdt. De anholdte var en 20-årig mand, en 22-årig mand og en 36-årig mand, alle fra Rønne.
Den 20-årige er sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Den 22-årig mand fra Rønne er sigtet for vold mod polititjenestemand samt overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Den 36-årige er sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, vold mod polititjenestemand samt overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet i besiddelse af et knojern.
Derudover blev en 45-årig mand fra Nexø sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.







