Badeværelser bliver markant dyrere: Prisen er steget 43 procent på ét år

HJEMMET:  Nye tal viser, at badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere.

En typisk badeværelsesrenovering er nu 43 procent dyrere end for et år siden, viser Håndværkerindekset for andet kvartal 2026.

 

Drømmer du om et nyt badeværelse, kan det være en god idé at få styr på budgettet.

Nye tal fra Håndværkerindekset for andet kvartal 2026 viser, at en typisk badeværelsesrenovering nu koster hele 185.000 kroner ekskl. moms. Det er en stigning på 43 procent sammenlignet med samme periode sidste år – den største prisstigning blandt de 14 håndværkerydelser, som indgår i indekset.

Håndværkerindekset bygger på 18.808 anonymiserede bygge- og renoveringsopgaver fra 3byggetilbud.dk og giver et aktuelt billede af prisudviklingen på tværs af det danske marked for renoveringsopgaver.

“Badeværelset er et af de mest komplekse rum i boligen at renovere. Det er kendt for at være de dyreste kvadratmetre. Blandt andet fordi flere håndværksfag skal arbejde sammen på få kvadratmeter, mens der også stilles høje krav til både materialer og udførelse. Derfor er det en af de renoveringer, hvor prisen hurtigst kan løbe op,” siger Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Flere klassiske renoveringer stiger

Badeværelser er langt fra den eneste renovering, der er blevet dyrere.

Håndværkerindekset viser markante prisstigninger på flere af de opgaver, mange boligejere møder gennem boligens levetid. Malerarbejde er steget 38 procent, anlægsgartnerarbejde 36 procent, tømrerarbejde 26 procent og murerarbejde 21 procent.

I den anden ende af skalaen er der opgaver, hvor prisudviklingen går den modsatte vej. Installation af en ladestander er faldet 14 procent i pris, mens VVS-opgaver er faldet 13 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

“Priserne kan variere på den samme opgave. Derfor kan det godt betale sig at indhente flere tilbud, før man går i gang. Det giver et bedre grundlag for at vurdere både pris og løsning,” siger Maria Sauer Carlsen.

Hvad koster de mest populære håndværkeropgaver?

Alle priser er medianer i kroner ekskl. moms og viser udviklingen fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026.

Tagentrepriser: 252.000 kr. (-3 %)

Badeværelsesrenovering: 185.000 kr. (+43 %)

Solcelleanlæg: 167.500 kr. (+4 %)

Varmepumpe (luft-vand): 145.000 kr. (+3 %)

Vinduesudskiftning: 77.000 kr. (+3 %)

Tømrerarbejde: 68.000 kr. (+26 %)

Murerarbejde: 65.000 kr. (+21 %)

Malerarbejde: 41.500 kr. (+38 %)

Varmepumpe (luft-luft): 38.500 kr. (0 %)

Anlægsgartner: 28.500 kr. (+36 %)

Gulvafslibning: 25.000 kr. (+4 %)

El-installatør: 18.500 kr. (+3 %)

VVS-installatør: 17.000 kr. (-13 %)

Ladestander: 16.000 kr. (-14 %)

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »