.jpg)
Pernille, vil du høre, hvad min mor er vildt dårlig til?
-Nej. Men jeg vil gerne høre om alt det, hun er god til.
En kvik dreng på 10 år, ville gerne lære mig at kende. Hans indgangsvinkel var at forsøge at finde en fællesskabsfølelse med mig – ved at tale dårligt om sin mor.
Oplevelsen understreger, hvor let børn adopterer vores kommunikationsmetoder. Blandt andet.
Hvis vi vil stoppe uhensigtsmæssig adfærd, må vi selv være med til at skabe en bedre kultur. Vi kan for eksempel starte med at tale til hinanden i stedet for om hinanden, og vi kan vælge at tale hinanden op, i stedet for ned.
En kæreste, sagde engang vredt til mig: Du husker kun alt det gode!
-Ja… heldigvis.
Derfor er denne uges klumme inspireret af store, som små, finurlige oplevelser – og menneskemøder – der har gjort en forskel for mig, herovre.
Nogle gange skal der ikke så meget til for at få mig til at trække på smilebåndet.
En tur med en BAT-rutebus og en chauffør, der serviceminded, brugte turen på at informere passagererne, om alt hvad vi passerede undervejs. I bedste sightseeing stil anbefalede han -i mikrofonen – besøgsværdige steder, som Gedemejeriet Lykkelund, Rovfugleshowet og nogle store sten et sted. Folk var glade, og smilede muntert.
Og så var der føreren af 1’eren:
Mig, træt: –Kører du til Vestermarie?
Chaufføren, med glimt i øjet: –Ja, men hvad fanden vil du der?
En anden, tydelig vellidt chauffør, på en af bybusserne – slap, med et stort smil – afsted, med følgende sætning:
– Se så at få røven med jer ombord, nu skal vi sgu’ hjemad! …Alle de midaldrende kvinder fnisede..
Det varmer også at opleve de mange mennesker, der gør en forskel for børn og unge på øen. Frivillige klubtrænere, for eksempel i Rønne Skytteforening, hvor et par erfarne skytter, har taget initiativ til at undervise ungdomsskoleelever. Eller som i Allinge, hvor foreningen ”Børn i Nordlandet” har skabt et bedre strandliv på Næs Strand, ved at samle penge ind hos de lokale erhvervsdrivende og købe strandlegetøj og volleyballnet til fri afbenyttelse.
Fællesspisninger, innovation, hjælpsomme mennesker og omsorg, præger heldigvis øen. Der er nok af gode historier at fortælle, lad os dele dem i stedet og bruge energien på alt det, vi kan gøre for hinanden, i stedet for mod hinanden.
Næste uge:
Hvis nogen spurgte mig, hvad jeg synes er det sværeste i verden, ville jeg svarer: Relationer.
Jeg har altid troet, at det blev lettere, at man på et tidspunkt blev ”udlært” i, at forstå sig selv i forhold til andre. Men jeg har måtte sande, at det ikke sker, tværtimod, bliver man måske nok klogere, men problemerne bliver også tilsvarende, mere komplekse.
Fra at kunne vende ryggen til en dum mobbende tøs i sjette klasse, står man pludselig overfor hende som voksen, men nu skal hun rummes, fordi hun er ekskone til din nye kæreste og hun har ikke tænkt sig at gøre det let… men hvordan med eksmanden, delebørn, savn, forelskelse, brud, midtvejskriser og andre forbandelser? Før vi kommer så langt, spoler vi lige tilbage til håbet, drømmene, ægteskabet, skilsmissen og så …Tinder…
.gif)
