Vi kender det vel alle. Pludselig så opdager jeg tæt på sengetid, at jeg har glemt at oplade mit ur. Det er ikke så godt, for uret registrerer, hvor meget og hvordan jeg sover, og det vil jeg da ikke undvære. Sengetiden bliver udsat. Heldigvis tager det ikke lang tid at oplade uret.
I dag var det min mand, som tænkte, at min computer vist trængte til opladning. Derfor skriver jeg med større fornøjelse. Fri som computeren er for generende ledninger. Hvilken betænksom ægtefælle.
Rundt om i landet udenfor landsbykirkerne er der mange steder blevet sat ladestandere op. Det er EU, der pludselig besluttede, at var der en parkeringsplads af en bestemt størrelse udenfor en kirke, så skulle der være ladestandere. Selvom det er blevet mere almindeligt med el-biler, så ved jeg, mange menighedsråd syntes, det var en bekostelig affære, når der alligevel ikke var en el-bil i nærmeste nabolag, men at have mulighed for at oplade bilen var vigtigt, mente de europæiske lovgivere.
Måske var det vigtigere at gå ind i kirken og blive ladet op, men sådan er der så meget.
Rent åndeligt er det nemlig også uhyre vigtigt at få ladet op. Det være sig derhjemme eller når vi gæster kirkens rum. At blive ladet op kan sandelig også ske i Guds store katedral – naturen. Guds Ånd er ikke afhængig af tid og sted.
De fleste kristne vil dog mene, at kirkens rum er et ganske uundværligt sted med henblik på at få ladet ens åndelig liv op.
Jeg har haft en lang tid, hvor det har været umuligt for mig at komme til gudstjeneste, og hvor jeg dog har savnet det.
At komme til gudstjeneste har altid været en ganske naturlig del af mit liv. Lige fra barnsben har jeg siddet på kirkebænken. Salmer, gudstjenesteliturgi, prædiken og deltagelse i nadveren har været åndelig føde for mig. Aldrig tvang mine forældre mig til deltagelse i søndagens gudstjeneste. Selvfølgelig gik vi i kirke.
Nu var mine forældre også engageret der som organist og kirkesanger, men jeg ser i dag, hvordan mit åndelig liv helt naturligt er blevet bygget op.
Jeg kunne unde et hvert barn at blive åndeligt opfostret på den måde.
Det glæder mig, at flere unge i dagens Danmark efter sigende er blevet interesseret i tro og kirke. Må det smitte, så det ikke bare bliver frikirker, som er fyldte med unge, men at folkekirken også vil opleve en vækst af unge, som ikke bare kommer forbi i anledning af konfirmationsforberedelse, men også hænger ved, når den tid er forbi.
Der er selvfølgelig også mulighed for megen kristentro og kristenliv ude i hjemmene. Det kræver en indsats at blive kirkegænger, hvis man ikke er opdraget, som jeg er. Tærsklen til kirken kan synes høj, men døren er åben for enhver.
Det er også muligt at være til gudstjeneste hjemme.
Ifølge DR TV-Medieforskningen er der i de første tre måneder af 2026 gennemsnitligt 85.000, der ser TV gudstjeneste, og det er en fremgang på 50 pct. siden 2005. Der er søndag kl. 10 gudstjeneste på DR 1 og kl. 14.00 på DR 2.
Til radiogudstjenesterne er der et antal lyttere, der svarer til gudstjenestedeltagelsen i alle landets kirker.
Og så har jeg ikke nævnet, hvor mange der streamer gudstjenester fra diverse kirker hver søndag. Det er utroligt, så mange gudstjenester man kan finde på nettet eller på kirkernes hjemmesider.
Rent åndeligt sker der noget meget positivt i vores land med hensyn til kristendom og kristentro.
Guds Ånd er i gang med at lade os op til mere levende kristentro. I en verden, hvor der er uro og ustabilitet har vi brug for at blive opladet/fyldt med Guds fred, tilgivelse, glæde og til et liv, hvor vi ikke bare lever for os selv, men hvor vi ved, at meningen med livet bl.a. er, at vi betyder noget for det medmenneske, som vi møder. Ja, at vi betyder noget for hinanden.
Kristentro er fællesskab med den treenige Gud – Fader, Søn og Helligånd og fællesskab med mit medmenneske.
Udover deltagelse i diverse gudstjenester ude eller hjemme så er det også en gave at blive ladet op gennem ord fra Bibelen, andagtsbøger og anden opbyggelig litteratur.
Jeg har før skrevet om det, men jeg ville ønske, at der ved hver kirke fandtes et fællesskab, hvor man læste Bibelen sammen.
Der er så meget godt at være sammen om i sådan en sammenhæng. Samtaler der berører det dybeste og vigtigste her i livet.
Samtaler om tro og om det ganske almindelige menneskeliv, som vi hver især lever.
Samtaler om liv og død, og om det liv, som vi tror, venter os på den anden side af døden.
At blive opladet rent kulturelt hører også med til livet. Jeg nyder personligt at deltage i koncerter, gå i teatret, læsning af skønlitteratur – også noget jeg gerne gør sammen med gode venner.
Skønheden i denne tid, hvor tilsyneladende tørre grene pludselig forandres til de smukkeste grønne grene, og hvor alt grønt og godt spirer frem af jorden.
Solen, der har skinnet så skønt i de sidste dage, får mere og mere magt.
Det er forår og bliver sommer meget snart. Tag det ind og blive ladet op på ny. Det er som at gå fra mørke til lyset og livet.
Hvordan mon du lader op? Det kunne være dejligt, hvis du ville dele lidt om det i kommentarerne under denne klumme. Tak for det.
Må Gud velsigne dig og give dig en glædelig søndag.
En særlig hilsen til alle de unge, som bliver konfirmeret i denne tid. Må I blive fejret på festlig vis. Af hjertet til lykke og glem aldrig, at I er elsket af Gud – uanset, hvordan livet ter sig.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
