Alt ved at være klart til året festligste revy

REVY: A/S Revyholdet er klar til en forrygende forestilling med Lars Christiansen og Joakim Tranberg i spidsen for et revyhold i topform. Billetterne stryger afsted – en aften allerede udsolgt

Lars Christiansen i topform – med på revyholdet…

 

Der arbejdes på højtryk i Bornholms Idræts- og Kulturcenter i Allinge i disse dage. Alt er ved at falde på plads til årets festligste revy “A/S Revyen 2026”, der møder frem med et sprudlende revyhold – bl.a. med et par særdeles festlige fyre i form af Lars Christiansen og Joachim Tranbjerg i spidsen for et særdeles veloplagt revyhold.

Men det er med at skynde sig, hvis man vil være sikker på at sikre sig billet til en af de mest festlige aftener i årets løb, arrangeret af Allinge-Sandvig Gymnastik. Revyen fyres af fire gange: Fredag 1. maj, lørdag 2. maj, fredag 8. maj og lørdag 9. maj – alle aftener kl. 18. Men lørdag 9. maj er allerede udsolgt, så det er med at få fat i telefonen og ringe til Aktum/Øens engros på tlf. 40360074, hvis man vil sikre sig billet.

(Fortsættes under billedet)

Fra en tidligere forestilling

 

Billetten koster kr. 550,- For de penge får man serveret en lækker 2-retters menu, revy og dans helt frem til kl. o2. Og det er bornholmer-bandet “Born to party”, der sørger for dansemusikken, og så ved man, at der bliver fyldt op på dansegulvet.

Og det er en både stolt og spændt formand for ASG, Jørgen Lund, der siger tak til de mange frivillige, der er i fuld gang i disse dage med alt det praktiske arbejde. Lige nu er scenen ved at være bygget færdig, men det er måske til gengæld sidste gang, at den skal stilles op til revy, for det er 20. – og sidste – gang, at ASG arrangerer “A/S Revyen”

Flittig revyforfatter
Det er Lars Christiansen, der har skrevet alle tekster. De bliver finpudset og skruet sammens af et helt team til allersidst, men Lars har efterhånden været så flittig en revyforfatter, at han synes, det er på tide at sige stop. Så skal man opleve revyen en sidste gang, så et det altså nu.

“Men vi stopper ikke med at lave et arrangement, hvor overskuddet går til gymnastikforeningen. Men det er et krævende og meget stort arbejde at lave revy, så vi går i tænkeboks og finder på noget andet fremover,” siger ASG-formand Jørgen Lund.

For selve arrangementet giver et pænt overskud til det store arbejde, der udføres i ASG, der har hele 500 medlemmer.

Trolde og jernbane
Og denne sidste A/S Revy bliver til gengæld et festfyrværkeri af numre, der glider ind over hinanden i en naturlig rækkefølge – og ikke numrene hulter til bulter som i mange andre revyer.

Selve kulissen er et blik “tilbage på sporet” i form af Langebjerg Station i Sandvig, hvor der nu er pensionat. Togdriften mellem Sandvig og Rønne blev indstillet tilbage i 1953…

Og handlingen? Ja, det er en helt utrolig historie om jernbane, trolde på Langebjerg, kendisser og deres intriger samt nye politiske strømninger.

Kedeligt bliver det i alt fald ikke. God mad, en lille tår at drikke, forrygende revy, musk og dans.

Jo, den sidste revy bliver fyret af med manér…

 

 

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »