Alt hvad du skal vide om PostNord Danmark Rundt

CYKELLØB: På tirsdag 12. august skrives der historie, når Bornholm for første gang nogensinde lægger asfalt til første etape af Danmarks største etapeløb. Borgmester Jacob Trøst håber, at flest mulige på Bornholm vil tage del i festen.

Post Danmark Rundt – på vej til Bornholm. (Foto: Dan Møller)

 

På tirsdag bliver der mulighed for at se nogle af cykelsportens helt store stjerner bevæge sig rundt i Bornholms smukke og udfordrende landskaber, når årets PostNord Danmark Rundt løb skydes i gang med en 178 km. lang rute. I årets løb deltager en række danske , men også enkelte internationale stjerner – og ikke mindst Bornholms eget hold BHS-PL Beton Bornholm.

Borgmester Jacob Trøst siger:
”Jeg ved, at det er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse for mange. At vi er lykkedes med at få Danmarks største etapeløb til øen, kan vi takke en bred kreds af gode, lokale kræfter for. En særlig tak skal lyde til vores erhvervsliv og fonde, som har bakket op og støttet projektet økonomisk. Vi ønsker alle en god festdag og håber, at flest mulige på øen vil være med til at skabe et fælles, stærkt minde fra denne historiske begivenhed”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Borgmester Jacob Trøst omgivet af lokale cykelentusiaster og medarrangørere

 

Hos Destination Bornholm ser man et stort potentiale i at bruge begivenheden til at fortælle om de muligheder, der er for at opleve Bornholm fra et cykelsæde. Direktør Anders Wiberg siger:

”Med løbet på øen, får vi Bornholm på verdenskortet som en attraktiv cykel- og outdoordestination. Bornholm har en natur, der adskiller sig fra noget andet sted i Danmark, og vi kan derfor forvente fantastiske tv-billeder fra Bornholm i både ind- og udland.

DR sender hele dagen fra løbet, og vil man tættere på, er der rig mulighed for at se rytterne i virkeligheden. Enten i Nexø, hvor løbet begynder eller senere på dagen i Rønne, hvor rytterne kommer i mål – eller man kan heppe på rytterne ude på ruten.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Program PostNord Danmark Rundt 12. august på Bornholm
Kl. 11.30-13.00 Holdpræsentation på havnen, Sdr. Hammer, Nexø
Kl. 13.05 Feltet sendes afsted fra Nexø
Kl. ca. 17.15 Første rytter kører i mål på Nordre Kystvej, Rønne
Kl. ca. 17.30 Sejrsceremoni på scenen ved Nørrekås i Rønne


I Nexø kan man også møde kommunens Tilflytterservice og få en snak om at flytte til Bornholm.

I Rønne: På Nørrekås Lystbådehavn – lige ved målstregen – er der mulighed for at møde Tilflytterservice og købe lidt godt bornholmsk til ganen hos Høstet, Svanekeslagteren, Small Batch Bornholm og Svaneke Bryghus.

Se, hvor og hvornår du kan møde rytterne ude på ruten: Etape 1 – 2025 – PostNord Danmark Rundt(”rutebeskrivelse”)

Ændrede trafik- og parkeringsforhold
Som det tidligere er meldt ud, vil øens trafik- og parkering blive berørt af løbet, ligesom BAT’s busser (Se artikel andetsteds på Bornholmnyt.dk) vil have ændret køreplaner på dagen, og man skal forvente forsinkelser.
Rejseplanen, hvor ændringerne af BAT busserne kan ses: Rejseplanen. Kommunens hjemmeside om løbet: Projekter PostNord Danmark Rundt 2025

Afspærringer
Afspærring af opløbsstrækningen i Rønne: fra Rundkørslen ved Torneværksvej, til krydset Byledsgade/Borgmester Nielsens Vej og videre ad Borgmester Nielsens Vej til Store Torvegade og til rundkørslen ved Kystvejen bliver afspærret for al trafik fra kl. 15.30 til kl. 17.30.

Lukning af rundkørslen ved Torneværksvej/Nordre- og Østre Ringvej: rundkørslen forventes lukket 20 minutter før første rytter ankommer og til feltet har passeret. Skønsmæssigt sker det ca. kl. 16.20.

Parkering
I løbet af weekenden og mandag kommer der skilte op, hvoraf de ændrede parkeringsregler fremgår.

Trafikken tirsdag 12. august: Politiet står for at regulere trafikken. Borgerne opfordres til at følge politiets anvisninger på dagen for at holde god ro og orden – og for at sikre den bedst mulige sikkerhed.

 

Du vil måske også synes om

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »