Akustisk overvågning af Østersøens marsvin

ØSTERSØEN: Med kun 500 individer tilbage ved seneste optælling er Østersømarsvinet i fare for at forsvinde fuldstændigt.

AU forskere under såkaldte “CPOD udlægninger” på skibet “Skoven”. (Fotograf Poul B. Johansen.)

I sidste uge blev 24 lyttestationer udlagt i dansk farvand. Et nyt projekt, “SAMBAH-II”, er sat i gang for at estimere antallet af de kritisk truede marsvin i Østersøen ved hjælp af akustisk overvågning.

I 2013 viste den seneste og eneste optælling, at der kun var 500 af de genetisk unikke Østersømarsvin tilbage. De sædvanlige tællemetoder med opgørelser af bestanden fra flyovervågning virker ikke på den efterhånden meget lille bestand.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Østersømarsvin – truet af udryddelse. (Foto: Miljøstyrelsen)

Derfor må forskerne benytte passiv akustisk monitorering, hvor undervandsmikrofoner – akustiske dataloggere kaldet CPOD’s – placeres i vandet for at opfange lydene af de sky havpattedyr.

Omkring Bornholm
I Danmark bliver der placeret 24 af disse hydrofoner i farvandet omkring Bornholm og sydøst for Sjælland og Møn. Disse stationer vil operere i op til et år og blive serviceret hver fjerde måned.

Projektet er et samarbejde mellem flere Østersølande, herunder Tyskland, Polen, Finland, Sverige, Danmark, Estland og Litauen, og bliver i Danmark udført af Nationalt Center for Miljø og Energi i samarbejde med ingeniørfirmaet NIRAS.

Data fra projektet analyseres hos University of St. Andrews i Skotland og de første resultater forventes at være færdige i 2026.

Du vil måske også synes om

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »