Ældrerådet: Henning vil arbejde for de svageste…

ÆLDRE: Det er endnu muligt at stílle top til valget til Ældrerådet på Bornholm – her fortæller Henning A. Jensen fra Rønne om årsagen til, at han er kandidat.

Henning A. Jensen – kandidat til Ældrerådet

 

Fristen for at opstille som kandidat til Ældrerådet på Bornholm er forlænget til tirsdag 9. september. Årsagen til forlængelsen er, at der kun var fem kandidater ved den oprindelige opstillingsfrists udløb.

Og det er i grunden tankevækkende, når man tænker på, hvor mange følelser debatten om ældrepolitikken på øen kan skabe.

For de svageste
En af kandidaterne er Henning A. Jensen. Han bor i almennyttigt i Kystparken i Rønne og vil i Ældrerådet, fordi han vil arbejde for at forbedre forholdene for de svageste af de ældre beboere på Bornholm. Herunder alle de, der f.eks er handicappede eller på anden måde trænger til særlig opmærksomhed.

Henning er selv vokset op med en handicappet storesøster og  har i mange år arbejdet som frivillig i Økonomi- og Gældsrådgivningen på Bornholm og har derfor hjulpet mange medborgere med deres økonomiske problemer.

Henning vil derfor også være fokuseret på de ældres økonomi, hvis han bliver valgt ind i rådet. “Jeg kan bidrage med mange års erfaring indenfor dette område ,” siger han.

Opfordring til andre
“Jeg vil da også gerne opfordre flere til at melde sig til valget til Ældrerådet,” siger Henning, der mener arbejdet i rådet er vigtigt for alle ældre på Bornholm.

Der skal være ni medlemmer i rådet – hvis der er færre kandidater, så aflyses afstemningen og de opstillede bliver alle valgt.

Det synes Henning vil være trist og håber derfor, at der er flere kandidater, der melder sig til valget.

Du vil måske også synes om

Høstfest i Sct. Nicolai Kirke

HØST: Skt. Nicolai Kirke i Rønne danner søndag 13. september rammen om en høst- og familiegudstjeneste. Alle opfordres til at medbringe frugt, grønt og blomster til en hyggelig frokost og høstfest.    Af Lene Dam Jørgensen  Søndag 13. september kl. 10.30 inviterer Skt. Nicolai Kirke på Kirkepladsen i Rønne til

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »