Årets første julemarked på det gamle rådhus i Hasle

16 deltagere med juleboder møder op og skaber julehygge, når årets første julemarked finder sted i Hasle i weekenden 7. og 8. november.

Så er der julemarked i Hasle.

 

Hvad enten vi vil det eller ej: Julen står så småt for døren, og nu er det første julemarked på Bornholm på plads. Det finder sted i weekenden 7. og 8. november i det gamle rådhus i Hasle. Begge dage fra kl. 10 til 16.

Arrangør er bysbarnet Marianne Lind, der i forvejen er kendt for sine hyggelige strikkedage og meget mere. Og Marianne siger:

“Det er svært at være sur i Hasle  – også i år. Jeg har længe været i julestemning, og det er jo heldigt, for det er mig, der står som arrangør af årets julemarked”, fortæller Marianne med et stort smil. Og hun fortsætter:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Marianne Lind – sælger hyggelige souvenirs ved røgeriet i Hasle – i turistsæsonen. Nu laver hun julemarked. (Foto: Finn Edvard)

 

“Vi er 16 forskellige “julenisser”, der møder op med nye og gamle og hjemmelavede ting, og så er der naturligvis være mulighed for at købe en god kop kaffe og noget lækkert  hjemmebag, så der også bliver tid til alt hygge lidt sammen”, siger Marianne Lind.

Marianne fortæller, at der ganske vist er kommet nogle afbud til markedet, på grund af Coronaen:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der bliver mange gode gaveideer på julemarkedet i Hasle.

 

“Men jeg har holdt modet oppe, og vi er da stadig så mange, at vi kan stable et rigtigt julemarked på benene”, siger hun og understreger, at markedet bliver holdt efter alle myndighedernes anvisninger:

“Der bliver  indgang ad Rådhusgade og udgang til Torvet , så folk ikke klumper sig unødigt sammen”, fortæller hun.

Og så håber på Marianne på, at nogle Hasle-piger vil hjælpe frivilligt til med at lukke nogle gæsterne ind og tælle hvor mange, der går ind – og hvor mange, der går ud. Så der hele tiden er et pasende antal julegæster i det gamle rådhus.

” Vi håber på , at der er mange, der vil komme og besøge vores julemarked i Hasle , så sæt allerede kryds i kalenderen allerede nu”, siger Marianne med et stort julesmil.

Du vil måske også synes om

Fodbold er en dejlig sport, men…

I morgen aften kl. 21 dansk tid, vil rigtig mange mennesker i Danmark se med, når Spanien skal møde Argentina i finalen i fodbold-VM. Finalen skal spilles i New York New Jersey Stadium – en bane jeg ikke kender og ikke havde hørt om, før det indeværende VM. USA er

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »

Stor stigning i antallet af indbrud i Danmark

POLITI: Markant stigning i antallet af indbrud overe hele landet. På Bornholm anmeldes kun få indbrud sammenlignet med resten af landet.   Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal for andet kvartal 2026. De viser, at antallet af anmeldte indbrud i private hjem er steget med 16 pct. siden samme kvartal

Læs mere »