Aakirkeby fester for ny butik

Der er lagt op til festlige dage i Aakirkeby i anledning af nyt mini-butikscenter, der nu også byder på børne, dame- og herretøj…

Frisk og sagkyndig betjening bag disken hos “Cosy”

 

Det betyder en masse, når der sker noget på butiksfronten på Bornholm: Således er der nu åbnet noget nær et lille butikscenter i Aakirkeby, hvor Borre & Severin Optik samt Frisør Klip & Stil nu har fået selskab af tøjbutikken “Cosy & Co” der åbner med et stort udvalg af børne- dame og herretøj.

Initiativtager er optiker Sophus Severin, der syntes, at der skulle ske lidt mere i Aakirkeby. Han har fået nogle lokale partnere med på ideen, så nu er der indgang til alle tre butikker både fra Damgade og Eskildsgade, hvad enten man skal have ny frisure, nye briller – eller lidt nyt tøj.

Mere liv i byen

“Når der sket noget nyt i en by, så betyder der også besøg af flere mennesker, og det er der mange byer, der trænger til, også Aakirkeby,” siger Sophus Severin, der i forvejen driver to andre brillebutikker i Rønne og Nexø sammen med Michael Borre Hansen.

Og nu får optikerne i Aakirkeby og frisørerne altså selskab af nogle friske og sagkyndige damer, der ved alt om tøj – og det skal fejres:

Det sker allerede torsdag 21. april fra kl. 9.30, hvor der bydes på morgenbord, der fra kl. 12 udskiftes med lækre sandwich. Kl. 15 ankommer Vinlageret Bornholm og har været så betænksomme at medbringe nogle smagsprøver fra det store lager – og der skænkes vin til kl. 17.30, hvor butikken lukker. Også fra kl. 15 til lukketid kan man besøge Puk’s børnehjørne, hvor der bl. a. bydes på forskellige konkurrencer. Iøvrigt er der Slash Ice og popcorn til hele dagen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Michael Borre Hansen og Sophus Severin – tre optik- og brillebutikker på Bornholm.  (Fotos: Torben Ager)

 

Også fredag 22. april sker der en masse i det nye center: Igen bydes på morgenmad og sandwich, ligesom Puks børnehjørne igen er på plads fra kl. 15, ligesom der også her bydes på Sluch Ice og popcorn til børnene.

Lørdag 23. april gentages dette program, bortset fra at sandwichene bliver skiftet ud med “Super Aage Pølser”, der serveres fra kl. 11. Og det er også kl. 11, at det bornholmske band “Cozy” underholder, ligesom lørdag er den dag, hvor der fra kl. 11 holdes den officielle åbningsreception for den nye butik, der lørdag lukker kl. 12.30.

Altså tre festligt dage i Aakirkeby, og Sophus og alle medarbejdere håber, at der er mange, der benytter lejligheden til at kigge indenfor.

 

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »