Kom til Åben Havn i Rønne

HAVNEN:  Lørdag 27. april åbner havnen i Rønne igen portene for interesserede borgere, når der er Åben Havn i Sydhavnen.

Kom til åben havn i Rønne og få en snak om havnens fremtid.

 

Rønne Havn byder i samarbejde med MT Højgaard alle velkommen til at besøge havnen bag hegnet og se det igangværende byggeri. Der vil i løbet af dagen være en række aktiviteter og konkurrencer, ligesom der er drikkevarer og grillpølser til alle gæster.

Rønne Havn er i gang med en fremtidssikring, der understøtter Bornholms langsigtede interesser. Havnen har i århundreder været Bornholms port til verden, der sikrer forsyning og udvikling for øens nuværende og kommende generationer.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Få en snak med havnens medarbejdere

 

At være den centrale forsyningshavn på Bornholm er en position, der forpligter, og er forbundet med store forventninger. Rønne Havn skal både levere og understøtte en vækst og udvikling til gavn for alle bornholmere.

Lørdag 27. april giver Rønne Havn og havnens entreprenør, MT Højgaard, interesserede borgere mulighed for at komme ind bag hegnet, hvor de kan møde medarbejdere og høre mere om de mange arbejdsopgaver omkring både havnens dagligdag og opbygningen af den nye havn.

En ny kaj
I forbindelse med Åben Havn er der adgang til byggepladsen i Sydhavnen, hvor der bliver etableret en helt ny kaj, og hvor det tidligere fiskeribassin bliver fyldt op, så det kan fungere som projektareal for udskibning af de mange vindmølleprojekter i Østersøen.

“Det er ikke hverdagskost, at vi har et byggeri i denne størrelsesorden, og derfor giver vi borgere og naboer mulighed for at komme helt tæt på. Vi håber på at se rigtig mange bornholmere på havnen, hvor en række af vores medarbejdere og MT Højgaard vil fortælle mere om, hvad det vil sige at være en del af Rønne Havn. Vi vil gøre vores for at skabe en spændende dag for både børn og voksne, siger Lars Nordahl, administrerende direktør på Rønne Havn.

Kaffe og konkurrencer
I løbet af Åben Havn vil der være konkurrencer og aktiviteter, ligesom havnen byder på en kop kaffe, lokal most og grillpølser til alle gæster.

Åben Havn på havnen i Rønne foregår lørdag 27. april fra kl. 1o til 14 i Sydhavnen. Der er indgang og parkering for enden af Sydhavnsvej. Medarbejdere og skiltning vil vise vej. Havnen anbefaler, at de besøgende tager praktisk fodtøj på.

Du vil måske også synes om

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »