Godmorgen Bornholm

Onsdag 9. december – Rudolfs dag
Har været i almanakken siden 1727, men der kendes ingen helgener af dette navn. Dagen var tidligere tilegnet Sankt Anna.

En stykke af sose bugten. (Foto Torben Ager)

Onsdagen bliver mest skyet og tør.
Temperaturen bliver mellem 4 og 6 grader.
Vinden bliver let til frisk fra øst og sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Bølgehøjden bliver omkring 1.4m.
Luftfugtighed 84%
Lufttryk: 1006hPa
Uv index: 0.3

Vi siger tillykke til:
Michelle Birkballe fylder 41 år – sangerinde, guitarist

Hvad der ellers sket på datoen 9. december

2005 – 15 år siden:

Den sidste af Londons berømte dobbeltdækkerbusser med åben bagperron kører sin sidste tur mellem Marble Arch og Streatham Garage. De røde busser har været et populært indslag i bybilledet siden 1954, og i deres storhedstid var mere end 2.700 i drift samtidig.

2002:

I tv-programmet Bogart minder værten Ole Michelsen os for sidste gang om, at film skal ses i biografen. Gennem 17 år er det blevet til 360 udsendelser om film og filmfolk.

1997:

Dansk Herremoderåd kårer Leo Nielsen fra Sussi & Leo til Danmarks dårligst klædte mand.

1992:

Englands kronprins Charles og prinsesse Diana meddeler, at de skal separeres.

1991:

EF-topmødet om en fremtidig europæisk union begynder i Maastricht i Holland.

1990 – 30 år siden:

Lech Walesa, tidligere leder af den polske frie fagforening Solidaritet, bliver ved en folkeafstemning valgt som Polens præsident.

1968:

Den amerikanske it-udvikler Douglas Engelbart præsenterer første gang en såkaldt mus til computer.

1956:

Rockdrengene Elvis Presley, Johnny Cash, Carl Perkins og Jerry Lee Lewis mødes hos Sun Records i Memphis ved en spontan jamsession. Seks numre bliver optaget fra dette møde, men der går næsten 30 år, før de bliver udgivet.

1917:

Jerusalem bliver erobret af britiske styrker. Byen har hidtil været under tyrkisk kontrol.

1907:

Det første amerikanske julemærke kommer i handelen efter dansk forbillede. Overskuddet går til kampen mod tuberkulose.

1849:
Efter Grundloven bliver der første gang afholdt valg til Landstinget, det danske “overhus”, som repræsen­terer aristokratiet, mens Folketinget repræsenterer veluddannede borgere, købmænd og bønder. Valg­rets­alderen er 30 år. Landstinget bliver afskaffet ved grundlovsændringen i 1953.

 

Du vil måske også synes om

Nyt medlem i Rotary i Nexø

PERSONALIA:  Nexø Rotary Klub styrker fællesskabet og generationsskiftet med optagelsen af Rasmus Munch Marcher, der til daglig arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.   Nexø Rotary Klub har budt velkommen til et nyt og engageret medlem i klubbens rækker: Rasmus Munch Marcher. Med optagelsen af Rasmus tilføres klubben både faglig tyngde,

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »