Den travle Trine flyttede til Bornholm – og fandt sig selv

Drømme bliver sjældent til virkelighed uden mod og styrke. Det ved designeren Trine Leerskov, der for fem år siden flyttede impulsivt til Hasle, sammen med sin mand for at finde tilbage til sig selv.

Trine Leerskov – sjællænder, der fandt sig selv på Bornholm. (Foto: Pernille Lindskov)

 

Af Pernille Lindblom

Trine Leerskov boede med sin familie og forældre på en midtsjællandsk gård i mere end 22 år. Men en dag ville hendes forældre prøve noget andet, og alle blev enige om at sælge og flytte hver til sit.

De voksne døtre bosatte sig i København, og Trine og hendes mand flyttede til Bornholm, som de kendte fra deres ferier.

Som så mange andre, oplevede Trine at hun løb for stærkt i sin dagligdag. Alt for stærkt, faktisk. Hun arbejdede som landbrugskonsulent, hvilket gav hende mange rejsedage, og behovet for en mindre hektisk hverdag begyndte så småt at melde sig. Efter flytningen blev det dog kun endnu mere stressende, idet Trine måtte pendle for at bevare kontakten til de virksomheder og foreninger, som hun ofte rejste hen for at rådgive.

”Jeg havde arbejdsmæssigt travlt, men det blev endnu værre efter flytningen. Min pendlerperiode var stressende. Ud over transporten til og fra Bornholm, skulle jeg servicere kunder i hele landet samt have overskud til at se familie og veninder. Det gav stress symptomer i kraftig grad. Men så tog jeg beslutning om at blive selvstændig og finde tilbage til mig selv”.

En anden vej

Trine er født i Nordsjælland.

”Mine år i folkeskolen var gode. Vi havde en super lærerinde, der lod os dekorere klasseværelset og som lærte os håndarbejde.”

Det gjorde, at Trine på et tidspunkt overvejede at påbegynde uddannelsen til håndarbejdslærer på seminariet i nærheden, men en kommentar fra hendes mor fik hende til at vælge en anden vej.

”Min mor fik sagt noget i retning af, at det kunne man jo ikke leve af. Jeg tror slet ikke, at hun selv tillagde bemærkningen betydning. Men det gjorde jeg, og det var nok til, at jeg valgte en anden uddannelse”.

Men håndarbejdet forblev en del af Trine, der i dag er selvstændig designer.

Aftale med Ø-TV

”Jeg gennemgik et kursus med diplom i tilskæring på Fashion Design akademiet i København.  Nu har jeg systue i vores sommerhus i vintersæsonen og håber at kunne åbne butik hjemme i Hasle om sommeren.”

Sideløbende tilbyder Trine dog stadig procesrådgivning til virksomheder både på Bornholm og i resten af Danmark, men hun håber en dag at kunne hellige sig sit unika design.

”Jeg vil gerne have sæsonbutik med salg af luksusbrands foruden mit eget tøj. Når det igen bliver muligt at rejse, vil jeg deltage på messer i Paris og Milano og købe lidt spændende med hjem til mine kunder”, slutter Trine.

Trine Leerskov Design har indgået samarbejde med Ø-tv Bornholm om at udlåne tøj til programværterne. Se interview på Youtube, Ø-tv Bornholm, Liv om livsstil.

Du vil måske også synes om

Udstilling med materialer fra historisk mølle i Holland

KUNST: Fra lørdag 15. august til søndag 13. september kan interesserede opleve en sanselig udstilling i Galleri Sonja på Storegade i Allinge. Bag udstillingen står den københavnske designduo Atelier Cph.   Af Lene Dam Jørgensen Fra lørdag 15. august til søndag 13. september kan interesserede se udstillingen “Perspectives”  i Galleri

Læs mere »

Pokalbold: Favoritterne slog til

POKALFODBOLD: Gæsterne fra Sundby Boldklub var ikke ligefrem på sommerferie, da Viking-RIK blev slået 0-10.   Publikum fik underholdning og mål for alle pengene, da Sundby Boldklubs hold fra B-Ligaen var på visit på Rema 1000 Arena i Rønne for at møde hjemmeholdet fra Viking-RIK i DBU’s kvindepokal. Det skete

Læs mere »

Blotter forsvandt fra Nordskoven

POLITI: Søndag aften blev det oplyst til politiet, at at en pige og hendes veninde tidligere på dagen havde truffet en mand i Nordskoven i Rønne, som stod og onanerede. Hændelsen fandt sted i tidsrummet kl. 14.00 til 15.30. Da manden blev opmærksom på de to piger, havde han forladt

Læs mere »