Stoppet med hash i bilen

Mandag aften blev en bil med tre personer i standset i krydset Nordre Ringvej/Asavej i Rønne.

Patruljen bemærkede hashlugt fra kabinen, hvorfor der blev foretaget narkometertest. Den 21-årige fører blev testet positiv for hash og var desuden i besiddelse af hash.

Én af passagererne var ligeledes i besiddelse af hash, hvorfor begge blev sigtet efter lovgivning om euforiserende stoffer.

Føreren er ligeledes sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.

Fik du læst?