Elever på Rønne Privatskole skal være ingeniører for en dag

Engineering Day 2020 for cirka 25.000 skoleelever i Danmark nærmer sig. På Rønne Privatskole skal 3. klasse udtænke og bygge en model af en musefælde, der fanger musen levende.

Elever fra Rønne Privatskole skal også bygge musefælder som bønene på billedet her.

 

Kan man lokke en mus i fælden med ost? Hvordan skal musefælden bygges, så musen bliver i fælden uden at lide skade? Eleverne i 3. klasse på Rønne Privatskole får noget at gruble over, når de tirsdag 3. november deltager i årets “Engineering Day” og bliver ingeniører for en dag.

På Engineering Day skal elever i indskolingen over hele Danmark konstruere musefælder, inspireret af historien om Emil fra Lønneberg, der gerne vil fange en mus i køkkenet for at sætte den uskadt tilbage i skoven. Eleverne skal i grupper undersøge musens adfærd og levevis, så de kan få idéer til at udvikle deres egen smarte musefælde.

Ved hjælp af pap, papir, malertape og træpinde skal eleverne herefter i samarbejde udvikle og konstruere en prototype af en musefælde, der kan lokke musen ind og fange den levende.

Praktisk løsning

Eleverne finder således en praktisk løsning på et autentisk problem og stifter dermed bekendtskab med ingeniørens arbejdsmetode, engineering:

”Engineering er en virkelighedsnær arbejdsmetode, som er med til at gøre naturfagene relevante for eleverne.  De lærer, hvordan de i en kreativ proces selv kan være med til udvikle gode og brugbare løsninger,” siger Ghita Wolf Andreasen, direktør i Engineer the Future, der arrangerer Engineering Day.

Erfaringer fra tidligere viser, at når eleverne arbejder med engineering, styrker det motivationen for naturfagene:
”Lærerne vender tilbage til os og siger, at når eleverne får lov til at udtænke og konstruere deres egne teknologiske løsninger, så motiverer det pludselig også andre typer af elever end dem, der normalt interesserer sig for naturfagene. Det skaber begejstring, når eleverne får lov at arbejde med både hoved og hænder,” siger hun.

Opgaver for alle klassetrin

Formålet med Engineering Day er at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi. Engineer the Future forventer, at i alt ca. 25.000 elever vil deltage i årets Engineering Day.

Der er udviklet forskellige opgaver til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Mellemtrin og udskoling skal i år arbejde med transport af pakker. Eleverne skal blandt andet undersøge materialers egenskaber og overveje ressourceforbrug og på den baggrund konstruere en prototype, der kan transportere en pakke.

Det er fjerde år i træk at Engineering Day afvikles på danske skoler. Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College. Programmet er støttet af Villum Fonden.

_________________________

Du vil måske også synes om

Er tiden løbet fra gående indsamlinger?

INDSAMLING: Der mangler indsamlingsledere til Folkekirkens Nødhjælp på Bornholm. Politik og mange indsamlinger kan være med til at stille spørgsmålet: Er tiden løbet fra gående indsamlinger? Den 14. marts går Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling igen over hele landet. Men hvis der skal samles ind i flere af de bornholmske byer, skal

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »