Sten Bromans whiskykötbullar m. tyttebær og kartoffelmos

Den svenske musikanmelder Sten Broman levede i domkirkebyen Lund og spiste ofte köttbullar med tyttebær og kartoffelmos på Grand Hotel. I dag er retten opkaldt efter ham – med et stænk af whisky i kødbollerne. Det kunne han nemlig også godt lide…

Sten Bromans whiskykötbullar – som de serveres på Grand Hotel i Lund. (Foto: Finn Edvard)

 

Husker De mon den svenske komponist, musikanmelder og musikhistoriker Sten Broman? Hvis De har nået en vis alder, husker de ham måske fra den populære tv-udsendelse, “Kontrapunkt”, hvor de skandinaviske lande konkurrerede i viden om klassisk musik. Her opnåede Broman stjernestatus i hele Skandinavien og hans “Svaret er fel” blev næsten en landeplage.

Sten Broman boede i Lund, den skønne studenter- og domkirkeby, og hvis ikke De kender den, så tag et smut derop nu, hvor det kniber med at komme sydpå. Der er masser af se, og man kan passende slutte besøget af med et besøg på byens fine Grand Hotel, der serverer Sten Bromans livret, “Whiskykötbullar med tyttebær og potatismos”, en svensk klassiker tilsat lidt sprut.

Sten Broman var også medlem af Gastronomiske Akademien, så opskriften er værd at prøve:

1/2 kg hakket flæskekød (ikke kalv – og flæsk!)
2 tykke skiver daggammelt franskbrød
2 æg, delt i blommer og hvider
1 revet løg
1 sjat whisky
2 dl. piskefløde
salt & peber
smør til stegning

Farsen blandes med piskefløde, hvori franskbrødet er opløst. Et løg rives og blandes i farsen, det samme gør æggeblommerne. Krydres med salt og peber, en sjat whisky tilsættes og æggehviderne vendes i. Form små kødboller, gerne med en mindre ske, og steg dem i smør på panden. Hvis farten behøver mere væde, kan man tilsætte lidt Ramløsa – ikke danskvand, retten er svensk!

Serveres med en god kartoffelmos og råsyltede tyttebær.

Velbekomme!

 

Du vil måske også synes om

Bornholmske fodboldtalenter sejrede overalt

Fodbold: Det blev en meget flot fodbold-weekend for de bornholmske fodboldtalenter, der vandt både hjemme og ude Det blev til en meget flot fodbold weekend for de bornholmske fodboldtalenter: Både Elite Bornholms U16-piger samt U14 og U16-drengene fik flotte sejre. U16-pigerne fik en ny sejr, som de dog måtte slide

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 24. august. Solen står op klokken 5.50 og går ned klokken 20.13. Dagen er aftaget med tre timer og et minut (UV maks 3.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god, ny uge.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 20 og 23

Læs mere »

“Island of Love” sluttede med puls på Raschs Pakhuz

MUSIK: Lørdag aften blev Raschs Pakhuz forvandlet til et farverigt, levende og intenst univers, da Pride Bornholm 2026 kulminerede med “Island of Love – Afterparty”   Af Torben Severinsen Efter parade og fest på Store Torv fortsatte Pride-fejringen i Pakhuzets rå og intime rammer. Her stod Sander Sanchez i centrum

Læs mere »