Harmonika, højt humør og solskin, da kulturugen sluttede af

Alt klappede på den sidste kulturugedag, der blev holdt på Christiansø.

Det var en flot afslutning med masser af god musik, da kulturugen rundede af på Christiansø.

 

Trods Corona-krisen blev det alligevel en flot kulturuge på Bornholm,. Og på den sidste kulturuge-dag gik turen til Christiansø. Det var havblik, så på turen til Danmarks østligste punkt kunne man slet ikke mærke, at man var til havs. Temperaturen var sommelig, og gæsterne havde igen fundet t-shirts og shorts frem.

Og arrangørerne retter en stor tak til  Christiansø for den store gæstfrihed, der betød, at gæsterne fik lov at kigge ind mange steder, der ikke normalt er åbne for besøg.

Der var tilrettelagt et flot dagsprogram med velkomst ved øens administrator samt musik og sang. Besøg hos to beboere på henholdsvis Fredriksø og Christiansø. Besøg i en lejlighed under renovering og møde med en af øens håndværkere. Gæsternes så også øens vandforsyning, både Osmoseværket og boringen. Desuden kig på el- og varmeværket. Alt teknikken præsenteret af øens souschef.

Endvidere besøg på skolen og rundvisning i kommandantens have. Adgang til begge de to tårne var inkluderet, og for dem, der havde lyst, sluttede arrangementet med en rafleturnering på kroen.

Musikeren Frits, der var engageret til at spille på Månen, kunne slet ikke stoppe igen, så han fortsatte på flisen (kroens udendørs servering) resten af dagen. På den måde var den rette Christiansøstemning sat.

De nye regler omkring størrelsen på forsamlinger var lige blevet strammet dagen før, så alle blev opdelt i hold – også det det var der helt styr på.

Det blev en finale, som de, der var med, sent vil glemme.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »