POLITI: En 13-årig dreng fra Nexø blev mandag eftermiddag standset på et el-løbehjul, som blev skønnet til at være ulovligt, på Sdr. Hammer i Nexø.
Uden belastning viste displayet på løbehjulet, at det kunne køre op til 84 km/t. El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse, og drengens forældre blev underrettet om hændelsen.




