POLITI: Lørdag eftermiddag skete et harmonikasammenstød på Borrelyngvej ud for Vang.
En gruppe unge bilister havde kørt i kortege, og i forbindelse med en opbremsning var seks biler kørt sammen.
En bil ført af en 18-årig mand fra Rønne, der kørte som den sjette bil i rækken, overså, at den forankørende var standset.
Det førte til et sammenstød, hvor de biler, der var foran, blev skubbet ind i hinanden. Ingen kom til skade ved uheldet, og der var kun begrænsede materielle skader.




