Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret

På Bornholm er antallet af ganske få indbrud i private hjem fra juli og til og med september halveret i forhold til sidste år. På landsplan blev der i selvsamme periode anmeldt hele 4.261 indbrud.

Af Lene Dam Jørgensen

Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en markant positiv udvikling på øen, men indbrudsforebyggelse er ifølge “Bo Trygt” stadig relevant på øen.

Fald på Bornholm
I årets tredje kvartal blev der på Bornholm anmeldt tre indbrud i private hjem mod seks anmeldelser i samme periode sidste år. Det svarer til en halvering på 50 procent. Set i forhold til tredje kvartal i 2022 er der tale om et fald på 40 procent over den fireårige periode. Med kun tre anmeldte indbrud i kvartalet befinder Bornholm rammer sit laveste niveau i fem år.

Samme positive tendens gør sig gældende for årets første ni måneder, hvor antallet af indbrud er faldet fra 17 sidste år til 14 i år. Bornholm placerer sig dermed helt i bund på listen med blot otte indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Dystre tal på landsplan
Ifølge nye Danmarks Statistik er der anmeldt 4.261 indbrud i private hjem i løbet af tredje kvartal i Danmark. Det betyder, at der i årets første ni måneder har været 11.351 indbrud, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til samme periode sidste år. Alene i tredje kvartal var der 590 flere indbrud end i samme kvartal sidste år, hvilket svarer til en stigning på 16 procent.

Kan forebygges
På vej ind i den mørke tid på året, der traditionelt er indbrudstyvenes højsæson, opfordrer Bo trygt derfor til øget opmærksomhed omkring indbrudsforebyggelse.
”Efter flere år, hvor udviklingen i Danmark har været gunstig med et faldende antal indbrud, er vi nu inde i en periode, hvor indbrudstyvene har fået mere fat. Så vi skal have fat i de værktøjer, vi allerede kender, og som vi ved, virker mod indbrud. På den måde og ved fælles hjælp behøver den mørke tid på året, som vi er på vej ind i, ikke at være ensbetydende med flere indbrud, siger Britt Wendelboe, der er programchef i Bo trygt.

Lys er vigtigt
Flere mørke timer i døgnet giver indbrudstyvene bedre muligheder for at operere i det skjulte. Derfor er lys – både udendørs og indendørs – blandt de gode råd til at holde tyvene væk i den mørke tid
”En indbrudstyv ønsker ikke at blive set, så er der lys omkring en bolig og ingen høje træer eller buske at gemme sig bag, så er det sværere for tyven at holde sig i skjul. Sensorstyret lys, der tænder, når nogen nærmer sig, kan være en god løsning. Så står det ikke tændt hele tiden og kan samtidig skabe ekstra opmærksomhed fra naboer eller forbipasserende, når det pludselig tænder” siger Britt Wendelboe.

Hold øje med naboen
Timerstyret indendørslys kan også gøre det vanskeligt for en tyv at vurdere, om der er nogen hjemme. Derudover er det vigtigt at boligen er udstyret med solide vinduer, døre og låse, så er vanskeligere for tyven bryde ind. Opmærksomme naboer, der holder øje med hinandens boliger, er ligeledes et af de mest veldokumenteret og effektive midler mod indbrud.

”Indbrudstyve bryder sig ikke om vågne naboer og uforudsigelighed. Så skab liv i kvarteret – også i den mørke tid, hvor vi naturligt er mere indendørs. Brug gerne Nabohjælps-appen, som gør det let at være nabohjælper i dit kvarter. Og møder du en fremmed i kvarteret, så hils og vis, at han eller hun er set,” siger  Julie Kofoed, der er kommunikationskonsulent i Nabohjælp, og fortsætter:

Skræm tyven væk
”Skulle det være en indbrudstyv, der er på udkig efter en bolig at begå indbrud i, kan du med din hilsen være med til at skræmme vedkommende væk, for en tyv vil ikke kunne genkendes.”

Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag både Nabohjælp og Bo Trygt.

Du vil måske også synes om

Stenbrudsgården solgt – bliver til Bed & Breakfast

EJENDOMME: Stenbrudsgården ved Nexø er Danmarks ældste industriminde af sin art – nu er den solgt   Realdania By & Byg har købt Stenbrudsgården ved Nexø. Gården blev opført i 1759 som embedsbolig til Frederik V’s stenbrud på Bornholm. Stenbrudsgården med stenbrudssøen og den omgivende have er det ældste industriminde

Læs mere »

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »

Bornholmske skoler får råvarer til madkundskab

SKOLEN: Nu får over 30.000 danske skoleelever smagekasser og undervisningsmateriale fra Coop Madskole. Det giver børnene praktisk erfaring med at tilberede danske råvarer i sæson. Det er finansieret af donationer fra Coops kunder. I denne og næste uge kommer der smagekasser med danske råvarer fra Coop Madskole ud til 1.500

Læs mere »