Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 12.  oktober. Solen står op kl. 07.23 og går ned kl. 18.09. Dagen er aftaget 6 t og 38 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag.

(Send gerne dit eget efterårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

 

Vejret i dag:
Først på dagen kan der være enkelte lette byger, men ellers bliver det mest tørt og skyet, men i perioder måske også lidt sol. Temp. op mellem 8 og 12 grader. Let til frisk vind fra nordvest. (DMI)

Idag er det Maximillians dag
Efter en biskop der under romernes forfølgelser af de kristne led martyrdøden på denne dag i år 284. Han er skytshelgen for Østrig.

Spanien har nationaldag

Hvad er der sket historisk på datoen 12. oktober?
2009
Danske bilister kan fra i dag vælge nummerplader med EU-symbol. Danmark er det sidste land i EU, der indfører det blå-gule symbol på nummerpladerne.
1989 Christer Pettersson, der afsoner livsvarigt fængsel for mordet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986, bliver frifundet ved appelretten og løsladt. En gerningsmand er aldrig blevet tiltalt og dømt.
1991 Verdens første vindmøllepark til havs åbnes i Langelandsbæltet ved Vindeby.
1960 Sovjetunionens premierminister Nikita Khrusjtjov lader sit temperament løbe af med sig, da han holder en tale i FN – han tager sin ene sko af, og banker den hidsigt i bordet under sin tale.
1954 347 omkommer, da en cyklon rammer Haiti.
1948 Den første Moris Minor kører af samlebåndet på fabrikken i England. Den populære bilmodel er i Danmark bedre kendt som Morris 1000. Produktionen fortsatte indtil 1971 og i alt er produceret 1,6 millioner ek­sem­plarer.
1935 Den nazistiske tyske radio Hadamovski forbyder udsendelse af “negermusik” (jazz).
1492 Christoffer Columbus med skibene Santa Maria, Niña og Pinta  tror selv, at han har fundet vestvejen til Indien, og kalder derfor øerne for Vestindien. Senere på denne rejse når han også Cuba og Haiti. I USA kalder man dagen “Landing Day“ eller “Columbus Day“, og Columbus krediteres for opdagelsen af Amerika – selvom vikingerne med Leif Den Lykkelige fra Island i spidsen tidligere havde fundet vej frem til Amerika.

Husker du?
Musikeren og sangeren John Denver? Han skrev og indspillede en lang række hitsange. Han døde ved en flyulykke, da hans privatfly styrtede ned. Han sad selv ved rorpinden og var alene i flyet 12. oktober 1997. Han blev 53 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 11. oktober. Solen står op klokken 7.21 og går ned klokken 18.12. Dagen er aftaget med 6 timer og 34 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.   Vejret i dag: Spredte byger, måske med torden, men indimellem bygerne lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10 og

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 10. oktober. Solen står op kl. 07.19 og går ned kl. 18.14. Dagen er aftaget med seks timer og 29 min. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Vekslende skydække, der især om morgenen har god plads til solen, efterhånden ventes lidt

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 9. oktober. Solen står op kl. 07.17 og går ned kl. 18.16. Dagen er aftaget med seks timer og 25 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.   Vejret i dag: Først på dagen måske en enkelt byge, ellers mest tørt og nogen eller en del

Læs mere »