MORGENHILSEN: Tirsdag 6. oktober. Solen står op kl. 07.11 og går ned kl. 18.24. Dagen er aftaget med seks timer og 11 minutter. (UV Maks 2.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret i dag:
Skyet med lidt regn af og til, men omkring middag klarer det op med tørvejr og en del sol. Temp. op omkring 16 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne op til frisk vind. I aften tørt og først klart vejr, men i nat mest skyet og måske lidt regn af og til. Temp. ned omkring 13 grader. Svag til jævn vind fra vest eller skiftende retninger. (DMI)
Idag er det Broderus dag
Har været navngivet således siden 1733, men oprindelsen til navnet er gået tabt.
Vi siger tillykke
1942 Britt Ekland, svensk skuespiller.
1975 Martin Jørgensen, fodboldspiller med 102 landskampe 1998-2011
1979 Josephine Touray, fhv. håndboldspiller på landsholdet
1986 Sonny Fredie-Pedersen, danser
1989 Heini Andersen Corfitz Gilstón, guitarist og kor i dansk/færøske The Dreams.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 6. oktober?
2012 Det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thy bliver indviet.
2006 En gratis morgenavis, Nyhedsavisen, dumper første gang ind af brevsprækken hos et ukendt antal husstande. Avisen er udgivet af det islandske medieselskab Dagsbrún og får senere en dansk ejer. Den udkom i to år og efterlod et underskud på en milliard kr.
1991 Elizabeth Taylor bliver gift med Larry Fortensky, og bryllupsfesten bliver holdt hos Michael Jackson. Det er brudens ottende ægteskab og gommens tredje.
1978 Frida Lyngstad og Benny Andersson fra den svenske gruppe ABBA bliver gift.
1953 Folketinget mødes første gang efter Landstingets afskaffelse.
1769 James Cooks ekspedition med skibet Endeavour får New Zealand i sigte. Joseph Banks daterede observationen til den 6. oktober, mens Cooks skibsjournal angiver den 7. oktober på grund af datidens brug af skibstid.
Husker du?
Den amerikanske filmskuespillerinde Bette Davis? Hun var blandt Hollywoods førende kvindelige stjerner i 1930’erne og 1940’erne. Bette Davis var den første person, der opnåede 10 officielle Oscar-nomineringer for skuespil. Hun døde den 6. oktober 1989, 81 år gammel.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato)



