C: Ny model for BAT kan spare 16,7 mio. kr. årligt

KOLLEKTIV TRANSPORT: Det Konservative Folkeparti vil nytænke BAT: Ny model kan spare Bornholm for ca. 16,7 mio. kr. årligt, bl.a. ved at privatisere ruterne

BAT bus.(Foto: Torben Ager)

 

Det Konservative Folkeparti på Bornholm stiller på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde et omfattende forslag: Målet er at få belyst og kvalificeret en ny organisering og driftsmodel for den kollektive trafik, som ifølge de konservative vil sikre høj mobilitet, grønnere drift og bedre sammenhæng i kommunens økonomi.

Den kollektive trafik på Bornholm står overfor betydelige udfordringer, lyder det fra konservativ side. Partiet fremlægger derfor et udspil til, hvordan BAT kan omstruktureres fra at være “en tung driftsorganisation” til i højere grad at fungere som et effektivt trafikselskab med ansvar for planlægning, bestilling og kontrol.

Forslaget lægger op til, at administrationen belyser og kvalificerer modellen i løbet af de kommende år, så kommunalbestyrelsen kan træffe en endelig beslutning i 2028 med henblik på udmøntning fra starten af 2029.

Forslaget bygger på en model for fremtidens bustrafik, der skulle sikre, at mobiliteten bevares på hele øen:

Halv og heltime-drift
De konservative forklarer det således:

• Målrettet helårsrutenet: Fire stærke hovedlinjer med timedrift (og halvtimesdrift i spidsbelastninger) dækker de byer og bysamfund, hvor ca. 75 pct. af bornholmerne bor.

• Åben Flex dækker resten: For borgere, der bor uden for hovedruterne, suppleres rutenettet af Åben Flex, som sikrer fleksibel transport til nærmeste knudepunkt eller direkte til destinationen i ydertimerne.

• Uændret tryghed: Den visiterede Flextrafik fortsætter uændret med samme serviceniveau, mens den kommunale skolekørsel integreres smidigt i Flextrafikken.

Private operatører
Ved at udbyde selve kørselsdriften til private operatører i mindre udbudspakker skabes der sund konkurrence. Samtidig lægges der op til en gradvis overgang til elbusser, så Bornholm får en mere moderne og miljøvenlig buspark.

Beregninger viser, at den samlede årlige driftsøkonomi i den foreslåede model udgør ca. 77,1 mio. kr. mod ca. 93,8 mio. kr. i dag. Det giver en beregnet besparelse på ca. 16,7 mio. kr. årligt – uden at forudsætte færre passagerer eller forringelser for de svageste passagergrupper.

Moderne trafik
Kristoffer Wietz Kromand
, kommunalbestyrelsesmedlem for de konservative siger:

“Vi skal sikre bornholmerne en god og moderne kollektiv trafik, men vi er også nødt til at se på, hvordan vi bruger borgernes skattekroner bedst muligt. Med dette forslag præsenterer vi en model, der både bevarer et stærkt rutenet, sikrer fleksibilitet i yderområderne og samtidig frigør betydelige ressourcer til gavn for kommunens øvrige velfærd. Vi ønsker nu, at administrationen regner forslaget grundigt igennem, så vi har det bedst mulige beslutningsgrundlag i 2028.”

Du vil måske også synes om

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »

Vil droppe planer om et vandkulturhus

VANDKULTUR: Bestyrelsen i Foreningen Bornholms Vandkulturhus indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 3. november med forslag om at indlede en nedlæggelse af foreningen.   Efter flere års arbejde med at udvikle grundlaget for et nyt vandkulturhus i Rønne vurderer bestyrelsen, at de nødvendige forudsætninger for at bringe projektet videre til realisering

Læs mere »

Bil i grøften: Ejer ville ikke oplyse, hvem der kørte

POLITI: Lørdag morgen endte en bil i grøften på Segenvej i Almindingen med udløste airbags. Politiet kom til stedet og fik her kontakt til tre personer, som befandt sig tæt på ulykkesstedet. Politiet havde mistanke om, at der var tale om spiritus- eller narkokørsel. Ejeren af bilen, en 22-årig mand

Læs mere »