POLITI: Politiet havde travlt med at holde øje med trafikanterne torsdag: En 51-årig mand fra Svaneke fik en bøde på 2.000 kr. samt et klip i kørekortet og et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling.
Derudover udløste kontrollen to sager om for høj hastighed. En 53-årig mand fra Rønne blev sigtet for at køre 99 km/t, hvor 80 km/t er tilladt, hvilket udløste en bøde på 1.800 kr.
En 38-årig mand fra Midtbornholm fik en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet, efter at han blev målt til at køre 105 km/t. Den 38-årige skal ud over bøden betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.
ATK-bilen foretog torsdag hastighedsmålinger på Svanekevej i Østermarie. Her blev seks biler målt til at køre for hurtigt.




