MORGENHILSEN: Torsdag 24. september. Solen står op kl. 06.48 og går ned kl. 18.55. Dagen er aftaget med fem timer og 18 minutter. (UV Maks 2.5.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret i dag:
Skyet og stedvis regn eller byger, men i løbet af dagen kun enkelte byger, og det klarer op med stedvis lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 14 og 18 grader. Svag til jævn vind fra vest og nordvest. (DMI).
Idag er det Teklas dag
Efter en kvinde, som forlod sin mand for at følge apostlen Paulus efter at have hørt ham prædike i Tyrkiet. Hun blev udsat for mange forfølgelser og endte sine dage som asketisk eneboer i en hule ved Seleukia, hvor hun døde som næsten 100-årig.
Guinea-Bissau har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Portugal i 1973.
Vi siger tillykke
1944 Sven-Ole Thorsen, skuespiller
1958 Benedikte Hansen, skuespiller
1981 Jeanett Albeck, komponist, sanger og skuespiller.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 24. september?
1993 Monarkiet i Cambodja genindføres ved Norodom Sihanouks indsættelse som konge.
1972 I Norge indledes afstemningen om medlemskab af EF. Det bliver et nej.
1968 TV-magasinet 60 Minutes sendes første gang i USA. Programmet er blevet sendt ugentligt lige siden.
1957 Præsident Eisenhower indsætter føderale faldskærmstropper i Little Rock i Arkansas for at sikre, at sorte studerende kan få adgang til uddannelsesinstitutioner tidligere forbeholdt hvide studerende.
1948 Honda Motor Company grundlægges i Japan.
1924 Danmarks første krydsogtværs bliver trykt i Berlingske Tidende.
1664 New Amsterdam i Amerika bliver overdraget til England fra Nederlandene. Bliver senere til New York.
Husker du ?
Skuespilleren Ib Schønberg? Han var især kendt for sine filmroller. Han medvirkede i mere end 100 spillefilm og var en af sin tids mest populære skuespillere. Ib Schønberg medvirkede i 37 revyer, spillede mere end 400 teater- og revyroller og indspillede 123 viser. Han døde 24. september 1955, 52 år.
(Kilder: Dagsdato, Wikipedia.)



