MORGENHILSEN: Onsdag 23. september. Solen står op kl. 06.46 og går ned kl. 18.57. Dagen er aftaget med fem timer og 13 minutter. (UV maks 2.7). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag.

Vejret i dag:
Tørt og lidt eller måske nogen sol. Temp. op mellem 14 og 17 grader, og svag til jævn vind fra nord og nordvest, der drejer til omkring vest. (DMI)
Idag er det Linus dag
Efter manden, som var apostlen Peters første efterfølger som pave i Rom. Der er ikke overleveret noget om hans liv, men han menes at være martyrdræbt omkring år 80.
International tegnsprogsdag
Dagen vil øge bevidstheden om tegnsprog, og vise hvilken betydning tegnsprog har for døve og hørehæmmede for at realisere deres menneskerettigheder.
Saudi-Arabien har nationaldag – den nationale foreningsdag – og fejrer statens dannelse i 1932, hvor kongedømmerne Hidjaz, Nadj og dets kolonier blev officielt forenede.
Vi siger tillykke til
1943 Julio Iglesias, spansk sanger.
1949 Bruce Springsteen, amerikansk sanger og guitarist.
1976 Szhirley, dansk sangerinde.
1984 Mark O. Madsen, bryder, MMA-kæmper
1985 Anna Falch , projektleder i ngo’en Home-Start og klummeskribent i Kristeligt Dagblad.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 23. september?
2006 Den danskfødte kejserinde Dagmar af Ruslands genbegravelse i Rusland bliver indledt med en mindegudstjeneste i Roskilde Domkirke, hvor hun blev gravlagt i 1928. Kisten bliver derefter ført til Sankt Petersborg.
2005 En 18-årig, muslimsk pige bliver dræbt af sin bror med to skud på Banegårdspladsen i Slagelse, fordi hun ikke vil gifte sig med den mand, hendes familie har udpeget.
1982 Krimiforfatteren Poul-Henrik Trampe forsvinder sporløst på vej mod Norge med Oslobåden. Hans lig driver nogle dage senere i land ved Kristiansand i Norge.
1952 Den amerikanske bokser Rocky Marciano bliver verdensmester i sværvægtsboksning, da han knockoutbesejrer Jersey Joe Walcott i 13. omgang i Philadelphia. Boksekampen blev samtidig starten på betalingsfjernsyn med sportsbegivenheder, da kampen blev tilbudt seerne i 49 store teatre i 31 byer.
1943 I Auschwitz indledes eksperimentel gasning af jøder.
1939 Tyskland begynder et voldsomt bombardement af Polens hovedstad Warszawa, der som det sidste sted holder stand mod de tyske besættelsestropper. Fire dage senere overgiver byen sig.
1905 Norge og Sverige underskriver Karlstad-konventionen, der ophæver Den svensk-norske union.
1904 Peter 1. krones til konge af Kongeriget Serbien.
1848 Tyggegummi i butikkerne i USA for første gang nogensinde.
Husker du?
Forfatteren og journalisten Poul-Henrik Trampe? Han skrev i alt 20 kriminalromaner. Poul-Henrik Trampe, skrev også revytekster, journalistik, børnebøger, radio- og tv-spil. Poul-Henrik Trampe døde 23. september 1982, 38 år.
(Kilder: Dagsdato, Wikipedia)



