
POLITI: Mandag eftermiddag skete et færdselsuheld ved Zahrtmanns Runddel i Rønne. En 63-årig kvinde på cykel var blevet påkørt af en 79-årig kvinde, som var fører af en personbil. Begge kvinder er fra Rønne. Den 79-årige kvinde blev sigtet for ikke at have overholdt vigepligten. Cyklisten slap fra uheldet uden betydelige skader.
Og tidligt tirsdag morgen skete endnu et færdselsuheld – enne gang i krydset mellem Gartnervangen og Nordre Ringvej i Rønne, hvor en personbil var kørt ind i siden på en lastbil. En 45-årig mand fra Rønne, der var fører af personbilen, blev sigtet for overtrædelse af vigepligten. Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet. Der var dog betydelige skader på personbilen.








