Høsttid i kirkerne: En gammel tradition lever videre på Bornholm

TRADITION: Når sensommeren går på hæld, og marker, haver og køkkenhaver har givet årets høst, inviterer kirker over hele Bornholm til høstgudstjenester. Her bliver der sagt tak for årets høst, for naturens gaver og for det fællesskab, vi er en del af.

Ibs Kirke. (Foto: Finn Edvard)

 

Høstgudstjenesten er en gammel kirkelig tradition, som har rødder i en tid, hvor langt flere mennesker levede direkte af det, jorden kunne give. Når høsten var i hus, var der god grund til både at fejre og sige tak – ikke mindst for at man havde mad på bordet gennem den kommende vinter. I kirken blev taknemmeligheden knyttet til troen på Gud som skaberen og til menneskets ansvar for at passe på det, vi har fået.

Selvom hverdagen for de fleste danskere i dag er langt mindre afhængig af årets høst, lever traditionen videre. Høstgudstjenesterne er blevet en anledning til at standse op, glæde sig over naturens rigdom og minde hinanden om, at ikke alt er noget, vi selv kan skabe eller tage for givet.

Og på Bornholm bliver der i år gjort ekstra meget ud af traditionen. Præster og menighedsråd rundt omkring på øen glæder sig til at byde indenfor til høstgudstjenester, der på hver deres måde kombinerer gudstjeneste, musik, lokale traditioner og fællesskab.

Høstgudstjenester over hele øen

Der er mange muligheder for at opleve høsttraditionen i de bornholmske kirker. Her er et udvalg:

  • Poulsker Kirke – 6. september kl. 10.30: Høstgudstjeneste med høstsalmer, orgel, og sang. Efterfølgende menighedsudflugt.
  • Østerlars Præstegård – 6. september: Traditionen tro inviterer Østerlars-Gudhjem Pastorat til udendørs høstgudstjeneste i præstegårdshaven. Ungdomskoret medvirker, og efter gudstjenesten er der fællesspisning.
  • Klemensker Kirke – 12. september kl. 10.30: Høstgudstjeneste efterfulgt af frokost og menighedsmøde.
  • Rø Kirke – 12. september kl. 14.00: Høstgudstjeneste efterfulgt af kaffe og samvær i Rø Medborgerhus.
  • Sankt Nicolai Kirke – 13. september kl. 10.30: Familie- og høstgudstjeneste med temaet ”Husk at sige tak”. Børne- og ungdomskoret medvirker, og børn og unge bærer høstens gaver ind. Efter gudstjenesten sælges gaverne til fordel for kirkens børne- og ungdomsarbejde, og der serveres frokost.
  • Vestermarie Kirke – 20. september kl. 10.30: Familiehøstgudstjeneste, hvor børn bærer høstens gaver ind i procession. Efterfølgende auktion til fordel for Folkekirkens Nødhjælps høstkollekt.
  • Allinge Kirke – 27. september: Høstgudstjeneste med efterfølgende kaffe.
  • Nylars Kirke – 27. september kl. 10.30: Høstgudstjeneste.
  • Svaneke Kirke – 27. september: Høstgudstjeneste.
  • Hasle-Rutsker – 27. september: Høstgudstjeneste kl. 9.00 i Hasle og fælles familiehøstgudstjeneste kl. 10.30 i Rutsker med FDF. Efterfølgende fællesskab og indsamling til FDF Hasle-Rutsker.
  • Hasle Kirke – 4. oktober kl. 10.30: Traditionel høstgudstjeneste for Hasle og Rutsker med efterfølgende kirkekaffe. Der samles ind til NæsteCares arbejde.
  • Aa Kirke – 6. sept. kl. 10.30: Fælles høstgudstjeneste med familiekor og musikere
  • Ibs Kirke, høstgudstjeneste 4. oktober kl. 10.30.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »