Flagdagen markeres med spændende program

FLAGDAG Den årlige nationale Flagdag 5. september for Danmarks tidligere udsendte i internationale missioner bliver igen i år markeret på Bornholm.

(Foto: Torben 7400)

 

Da Flagdagen i år ligger på lørdag, har arrangøren Bornholms Veteran Forum indgået samarbejde med Bornholms Regiment, således at Flagdagen kobles sammen med regimentets “Åbent Hus” og forældredag for de mange nye værnepligtige.

Arrangementet gennemføres derfor på Almegårds Kaserne i Rønne, hvor Bornholmergarden indleder med musik fra kl. 11.

Kl. 11.30 vil regimentschef, oberst Lars Nygaard, byde velkommen og overlade konferencierrollen til MF Peter Juel-Jensen (V). Borgmester Frederik Tolstrup holder talen, efterfulgt af Veteranens tale ved politiassistent Jens Øllgaard Rasmussen.

Årets Veteranpris vil blive uddelt af formanden for Bornholms Veteran Forum, Richardt Sølvertorp, ligesom der vil blive uddelt diplom og medaljer til børn af veteraner.

Denne del af arrangementet afsluttes med fællessang af fædrelandssangen.

Leg med vandpistoler
Kasernens Åbent Hus holdes sideløbende fra kl. 10.00 – 16.00, med en bred vifte af forskellige aktiviteter: Smag på soldaternes feltration, prøv deres skydesimulator, kør en tur i en af de nye pansrede mandskabsvogne, tag med på Hærløbet gennem det militære terræn og meget mere.

Som tidligere vil der også i år blive fulgt op søndag 6. september kl. 13-16 med et mere familierettet og uformelt arrangement ved Forsvarsmuseet, Arsenalvej 8 i Rønne.

Her vil der være en skydebane, område til leg med vandpistoler, hoppeborge til både små og større børn, gratis adgang til Forsvarsmuseet, hyggezone og en let forplejning. Alle er velkomne, og er er gratis adgang.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »