“Island of Love” sluttede med puls på Raschs Pakhuz

MUSIK: Lørdag aften blev Raschs Pakhuz forvandlet til et farverigt, levende og intenst univers, da Pride Bornholm 2026 kulminerede med “Island of Love – Afterparty”

Sander Sanchez – totaloplevelse. (Foto: Annika Agerskov Pedersen / Musikhuzet)

 

Af Torben Severinsen

Efter parade og fest på Store Torv fortsatte Pride-fejringen i Pakhuzets rå og intime rammer. Her stod Sander Sanchez i centrum med et show, der var langt mere end en koncert. Det var en totaloplevelse, hvor musik, identitet, dans og stærke visuelle udtryk smeltede sammen.

Sander, der har rødder i både Jylland og South Dakota og bærer sin Native American-arv med sig, indtog scenen med en særlig blanding af nærvær og power. Som powwow-danser og “Two-Spirited” kunstner bringer han en personlig historie ind i musikken – og den kunne mærkes.

Sammen med sine bandmedlemmer bevægede han sig gennem dynamisk pop, soul, R&B, 80’er-referencer og elektroniske elementer. Der var skift i tempo og stemning, men aldrig tvivl om retningen: Publikum skulle med.

Og det kom de.

De store scener
Sander Sanchez har tidligere stået på store scener som Royal Arena, DR Koncerthuset og ved WorldPride i KB-Hallen, og på Raschs Pakhuz viste han, at hans show også fungerer stærkt i de mere intime rammer.

Efter en dag fyldt med stolthed, fællesskab og fest fik Pride Bornholm en værdig afslutning. Og da DJ Rosa Lux tog over, var der ingen, der havde travlt med at gå hjem. Island of Love sluttede ikke stille.

Den sluttede med puls.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »